23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Annonce

VEJ-EU ønsker alle et godt valg

I samlingen af temaer i den kommunale valgkamp finder man en del vej- og transportrelaterede emner. Sammen med kystsikring, mangel på pædagoger og varme hænder, er der flere steder, hvor vejsektorens gøremål er genstand for politisk opmærksomhed.

I de i alt 98 kommuner, har 33 et eller flere vejspørgsmål på programmet. Og det er forståeligt nok, for det at have en velfungerende infrastruktur betyder meget for vores dagligdag. Det ses også tydeligt på højdespringerne. Det er emner som parkering og trængsel, der fylder skarpt efterfulgt af ønsker om forbedring af den kollektive transport. 

Parkering
Parkeringsdagsordenen fylder naturligvis mest i de store byer, hvor der flere steder er en mere eller mindre historisk bymidte med små butikker og serveringssteder og hvor de store centre, er placeret uden for bymidten. Her ønsker bilisterne at kunne færdes tæt på butikkerne samtidig med, at man godt kan se værdien af fortsat at udvikle en attraktiv bymidte, hvor der er lys og luft og ingen parkering. De to hensyn kan godt afstedkomme en god dialog om prioriteter i valgkampen. 

Trafikbelastning og kø
Næst efter ønsket om at kunne finde en parkeringsplads kommer ønsket om ubesværet at kunne komme frem. Der er fokus på trafikbelastning, trængsel og køer i mange store og mellemstore byer. Mest tydeligt der, hvor de veje, som er belastet af trængsel ofte ikke er bygget til nutidens trafik. Trafikanterne er trætte af at holde i kø og støjbelastningen er også et tema. Der er ønske om omfartsveje og andre løsninger på problemerne. 

Kollektiv transport
En løsning kunne være bedre kollektiv transport, og det er også et emne, som fylder en del. Ikke kun for de store byer men bestemt også for mobiliteten i landområderne, hvor der er ønske om at binde byerne bedre sammen ved hjælp af kollektiv trafik. Ikke mindst af hensyn til dem, som ikke har bil og som derfor kan strande lidt i småbyerne uden en effektiv kollektiv transport. 

Andre nedslag er klar mere lokale. Nogle vil have en forbindelse mellem Fyn og Als, andre bestemt ikke en over Kattegat, der er nogle som har en holdning til letbanen og så videre. 

Sammenfattende kan man glæde sig over det generelle engagement i vores fagområde og over signalet om, at det vi laver, ikke er ubetydeligt. Hvordan prioriteringerne og udmøntningen kommer til at foregå, kan VEJ-EU hverken gætte på eller blande sig i. Det er op til den enkelte, som skal sætte blyanten til stemmesedlen. 

Godt valg KV 2025. 

 

Sådan gjorde vi: Vi har nærlæst valgteamerne for alle kommuner i DRs reportage om valget og noteret de steder, hvor der har været emner med relevans for vejområdet.

VEJ-EU Vejsektorens Efteruddannelse
Guldalderen 12
2640 Hedehusene
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK86632012

Kontaktperson

EK
Eva Kartholm
Sekretariatschef
+45 31640052 eva@vej-eu.dk
BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|