Det permanente fradrag skal være - permanent
Regeringen var sammen med Dansk Folkeparti så fremsynede sidste efterår, at man valgte at gøre håndværkerfradraget permanent. Dermed fik man endegyldigt gjort op med det udbredte synspunkt, at ordningen er et konjunkturpolitisk instrument. Det er den ikke! Den har et strukturelt sigte, som populært sagt skal gøre livet lettere for danskerne ved at gøre det billigere for den enkelte at købe professionelle tjenesteydelser og vedligeholde og forbedre sin bolig.
Indrømmet, da ordningen blev indført tilbage i 2011 var det givetvis den aktuelle krise i byggeriet, der var det væsentligste argument på Christiansborg. Man ville understøtte de mange mindre virksomheder i byggeriet, der led kraftigt under efterdønningerne fra finanskrisen. Men ordningen havde også den gang betydelige strukturelle gevinster, især inden for arbejdskraftintensive erhverv som f.eks. malerfaget. I malerfaget kunne vi konstatere, at på trods af, at det maksimale fradrag kun var 15.000 kr., forsvandt det sorte arbejde fra malerfaget. Det var egentlig ganske logisk, for med det miks af materialer og arbejdsløn, der er på den typiske maleropgave, så svarede tilskuddet til, at kunden kunne spare momsen.
Når nu de fleste politikere er blevet så kloge, at de godt kan se de strukturelle effekter af ordningen, så er det ærgerligt, at der fortsat er folk i byggebranchen, der argumenterer for, at ordningen burde være unødvendig i den aktuelle højkonjunktur, og at man ligefrem kan komme til at puste til en overophedning. Det mener jeg er en forkert måde at anskue tingene på.
Rammer de små
Når en ordning er et permanent rammevilkår, så indretter branchen sig efter dette. Med andre ord skaber ordningen en permanent højere beskæftigelse, og vil derfor ikke medvirke til overophedning. Man behøver blot at se på, hvor meget beskæftigelsen i byggeriet er faldet over de seneste årtier for at indse dette. Det har været et strukturelt skifte, som er gået relativt ubemærket hen, og naturligvis kan vi også løfte beskæftigelsen igen med strukturelle tiltag.
For det andet er det altid værd at huske på, at højkonjunktur i byggeriet ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at alle har det godt. I de sidste par år er opsvinget især kommet de større virksomheder til gavn, mens mange mindre erhvervsdrivende slet ikke har oplevet det samme. De har i særdeleshed gavn af, at der er et håndværkerfradrag, fordi det er dem, der i det daglige udsættes for kundernes ønsker om at få arbejdet udført sort eller gøre det selv.
Artiklen er en del af temaet Debat.
