23948sdkhjf

Bach Gruppen vil bygge boliger på stor grund

Projekt skal afløse kuldsejlede ideer
Entreprenør- og ejendomskoncernen Bach Gruppen købte i 2015 en 14.000 kvadratmeter stor grund i Dommerby ved Skive for 2,5 millioner kroner på en tvangsauktion - og nu er et byggeri på grunden godt på vej, skriver Skive Folkeblad.

Koncernen satser på at bygge 10-12 rækkehuse på grunden, hvor et stort hus fra 1934 først skal rives ned. For 10 år siden havde daværende entreprenør Jørgen Dyhrberg planer for et omfattende byggeri på grunden, men det blev ikke til noget efter protester fra beboere i området.

I 2016 forsøgte Bach Gruppen så at komme igennem med en plan om at erstatte det gamle hus med 20 nye boliger fordelt på fem to etager høje dobbelthuse. Det mente Skive Kommune var for mange boliger, og nu er projektet ifølge Skive Folkeblad altså reduceret til cirka det halve antal boliger.

Der bliver udsigt til fjorden fra husene på den skrånende grund, hvor hvert rækkehus bliver på cirka 100-130 kvadratmeter, skriver folkebladet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125