23948sdkhjf

MT Højgaard afleverer boliger i Hillerød

94 lejligheder står klar på Nordre Jernbanevej

MT Højgaard har afleveret de sidste af i alt 94 lejligheder på Nordre Jernbanevej i Hillerød til PFA Ejendomme.

De fire punkthuse og et længehus langs Nordre Jernbanevej er opført for PFA Ejendomme og har et samlet areal på cirka 10.000 kvm til PFA Ejendomme.

Med boligernes placering 50 meter fra gågaden, 400 meter fra stationen og ikke langt fra grønne områder, får de kommende beboere en velindrettet bolig i et eftertragtet område.

- Projektet er udviklet af MT Højgaard. Vi solgte vores grund med projekt i juni 2016 til PFA Ejendomme og indgik samtidigt totalentreprise om opførelsen af boligerne. Undervejs i detailprojekteringen har vi haft et rigtig godt samarbejde og en tæt dialog med bygherre og bygherrerådgiver, hvor løsninger teknisk og økonomisk er blevet optimeret, udtaler projektchef i MT Højgaard Robert Martins i en pressemeddelelse.

Fokus på bæredygtighed
Der har også været fokus på miljø og bæredygtighed. Som eksempel kan nævnes, at regnvandet fra bygningerne bliver opsamlet og genbrugt til vaskemaskine og toilet i boligerne, og der er opsat solceller på to af punkthusene.

De moderne og veldisponerede lejligheder er på mellem 70 og 110 kvm, og der er anlagt en parkeringsplads pr. bolig, hvoraf en del er overdækkede i en parkeringskælder under længehuset.

ARCnordic har været arkitekter på byggeriet, mens Deas har bidraget som bygherrerådgiver for PFA Ejendomme, og MT Højgaard har stået for ingeniørprojektet. brahe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.175