23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Bæredygtig position bør forbedres

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Normalt bryster vi os i Danmark af, at vi i spørgsmålet om grøn og vedvarende energi, bæredygtigtighed og klimapolitik er nogle af frontkæmperne på verdensplan.

Men sådan ligger landet ikke. For op til Byggeriets Årsdag i dag har Dansk Byggeri fremlagt nye tal, der viser, at Danmark halter langt bagefter ikke bare vores nabolande, men også lande som Sydkorea og Slovenien i forhold til at leve op til FN’s mål om bæredygtighed energi.

Bæredygtighed kan defineres på mange måder og handler både om det enkelte menneskes udvikling, samfundet og omgivelserne man befinder sig. Men et sted at starte er jo i forhold til energieffektivitet, og her er et område, hvor Danmark bør være i front. For der skal udvikles mange flere løsninger til at bygge bæredygtigt, men også at sikre en effektiv udnyttelse af vores bygninger.

Ikke mindst renoveringsefterslæbet på de danske bygninger er et område, hvor der bør tænkes langt mere langsigtet. For den eksisterende bygningsmasse er en vigtig parameter i forhold til at nedsætte det danske energiforbrug.

Her kan man håbe, at der i det kommende energiforlig bliver gjort noget med ambitionerne for bygningers energieffektivitet, der skal være langt højere.

For selvom FN’s liste over mål er lang, bør Danmark ligge højere. Et godt sted at starte er ved at kigge på bygningerne. For Danmark har midlerne, økonomien og ambitionerne til at kravle opad på listen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094