Nu får arkitekterne et vækstteam

De kreative erhverv skal fortsat være en dansk styrkeposition.
Derfor nedsætter regeringen et vækstteam af erhvervsledere, der skal komme med anbefalinger til at styrke væksten inden for musik, gaming, møbler, mode, design, film og arkitektur.
Kreative erhverv
Danmark har en styrkeposition inden for de kreative erhverv.
De kreative erhverv beskæftiger 79.000 medarbejdere, bidrager til innovation og vækst i det øvrige erhvervsliv og er med til at brande Danmark Eksporten er steget fra 60 mia. kroner i 2009 til 86 mia. kroner i 2015 og udgør i dag 7 procent af Danmarks samlede eksport Kilde: Erhvervsministeriet |
Ambitionen er, at de kreative erhverv også fremover har gode rammer for at udvikle sig i takt med, at nye digitale forretningsmodeller breder sig.
Vækstteamet skal desuden se på virksomhedernes adgang til kompetencer og talent, adgang til internationale markedspladser samt samspil mellem de kreative erhverv og andre erhverv - samt kultur og erhvervslivet.
Et vækst-tjek
- Danmark er internationalt anerkendt for blandt andet design, film, tv-serier, spil og arkitektur. De danske kreative erhverv skal fortsat være en dansk styrkeposition i en digital tidsalder. Derfor har vi i forlængelse af regeringens digitaliseringsstrategi bedt en række erhvervsfolk om at give rammerne for de kreative erhverv et "vækst-tjek, udtaler erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i en pressemeddelelse.
Formanden for vækstteamet bliver Jacob Holm, adm. direktør i møbelfirmaet Fritz Hansen.
Medlemmer i Vækstteamet
|