23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Anlægsnyt

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Søften og Norring

REGION MIDTJYLLAND

Søften

Udvidelse af parkeringsplads
Parkeringsarealet i Søften Erhverv har på nuværende tidspunkt et areal på ca. 4.200 m². Arealet foreslås udvidet med ca. 1.000 m² til i alt 5.200 m². Udvidelsen kan ske inden for matriklen ved at inddrage dele af matriklens grønne beplantning. Dette vil samtidig åbne arealet op og reducere risikoen for tyveri på pladsen.

Projektet omfatter etablering af fast belægning, belysning, toilet, affaldshåndtering, olieudskiller samt afvanding. Når projektet er realiseret, vil det kommunale parkeringsareal efterleve gældende krav for nye parkeringsanlæg for tunge køretøjer, understøtte de lokale erhvervsdrivende og sikre miljøet mod eventuelle udslip på pladsen som led i renoveringen.

Byrådet i Favrskov Kommune har godkendt at en anlægsbevilling på 2,2 mio. kr. til renovering og udvidelse af parkeringsareal i Søften Erhverv samt en yderligere driftsudgift på 15.000 kr. årligt i Budget 2019-22.

Norring

Nyt boligområde
Et lokalplanforslaget omfatter et areal på i alt 1,9 ha, syd for Damsbrovej i Norring, og fastlægger de planmæssige rammer for udvikling af et nyt boligområde til 13 boliger i tæt-lav bebyggelse og 11 boliger i åben-lav bebyggelse. Grundstørrelserne til tæt-lav varierer fra 305 m² til 417 m², mens grundstørrelserne til åben-lav varierer fra 730 m² til 818 m². Lokalplanen fastlægger desuden placeringen af områdets veje, stier og fælles friarealer. Området kan ved en senere lokalplanlægning udbygges omkring en forlængelse af stamvejen mod øst og en forlængelse af boligvejen mod syd.

Med henblik på klimasikring af området indeholder lokalplanen krav om, at der skal etableres et regnvandsbassin i området. Regnvandsbassinet skal sikre, at regnvand kan ledes væk fra området selv ved kraftige regnskyl, og skal desuden fungerer som rekreativt areal for områdets beboere.

Forslaget er godkendt af Byrådet og fremlægges nu i offentlig høring i otte uger.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.143|instance-web03