23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Kædeansvar er alt for vidtgående

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Det har været et ønske hos fagbevægelsen igennem en længere årrække og været på dagsordenen til flere overenskomstforhandlinger: Indførslen af et kædeanvar i den danske bygge- og anlægsbranche.

Omvendt har arbejdsgiversiden blankt afvist kravet, fordi det reelt vil pålægge virksomhederne et ansvar for medarbejdere, de ikke har et arbejdsgiveransvar overfor.

Man kan da også spørge, hvorfor fagbevægelsen fortsat kæmper så hårdt for det rene kædeansvar. For entreprenørernes forpligtelser overfor deres underentreprenører er i realiteteten kommet ind af bagdøren mange steder. Flere offentlige bygherrer stiller allerede kontraktlige krav til deres entreprenører om, at de skal overholde spillereglerne - herunder også deres underentreprenører. Og både arbejds- og sociale klausuler har retningslinjer for løn- og arbejdsforhold.

Ingen i bygge- og anlægsbranchen kan været tjent med brådne kar. Og det skal selvfølgelig have konsekvenser, hvis danske eller udenlandske entreprenører ikke overholder overenskomsterne. Derfor har rigtig mange entreprenører jo også skrevet ind i deres kontrakter med underentreprenører, at de skal overholde spillereglerne på det danske arbejdsmarked.

Men et decideret kædeansvar vil være for vidtgående. Det vil skabe en situation hvor entreprenører, der har gjort alt rigtigt, kan drages til ansvar for andre virksomheders ansatte og forhold og dermed rammes økonomisk uden at have haft chance for at rette op på tingene. Det vil ikke være fair.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094