Komplekse og uklare arbejdsmiljøregler må ikke spænde ben for virksomhedernes indsats for at forbedre deres arbejdsmiljø.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vil nu luge ud i reglerne, og opfordrer derfor virksomheder og organisationer til at hjælpe og komme med forslag.
- Vi må også se i øjnene, at nogle af reglerne kan være meget komplekse, uklare eller ligefrem unødvendige. Derfor igangsætter regeringen nu et arbejde med at forbedre arbejdsmiljøreglerne. Vores udgangspunkt er klart: Reglerne skal være til at forstå og give mening, siger beskæftigelsesministeren i en pressemeddelelse.
Instrukser skal væk
Regeringen har allerede nedsat et ekspertudvalg, som gentænker hele arbejdsmiljøindsatsen, og som også ser på muligheder for regelforenklinger.
Flere undersøgelser peger på, at arbejdsmiljøreglernes kompleksitet udgør en udfordring for virksomhederne.
En undersøgelse fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur viser for eksempel, at omkring hver femte danske virksomhed mener, at kompleks lovgivning gør det vanskeligt at behandle arbejdsmiljøet.
Arbejdstilsynet har derfor igangsat et arbejde med at rydde op i de interne instrukser og procedurer, som gælder for Arbejdstilsynets medarbejdere. Målet er, at knap hver tredje interne instruks skal skæres væk, så de tilsynsførende kan bruge kræfterne bedst muligt på at fremme et godt arbejdsmiljø på virksomhederne.
Virksomheder skal hjælpe med bedre arbejdsmiljøregler
Unødvendige eller uklare regler skal væk eller justeres, mener beskæftigelsesministeren, der vil have landets virksomheder til at pege dem ud