DAGENS LEDER: Afgift er en ren væksthæmmer
Af Christian Brahe-Pedersen
Normalt skulle man tro, at landets kommuner ville være glade for at have et erhvervsliv, der bidrager til vækst og arbejdspladser i lokalmiljøet. Det kræver selvfølgelig en udstrakt grad af erhvervsvenlighed, så det bliver attraktivt for virksomhederne at drive deres forretning i kommunen.
Virksomhederne skal som alle andre betale skat, men der er grader af skatter og afgifter som ikke er videre nødvendige. Eksempelvis den særlige dækningsafgift som 39 af landets kommuner ifølge en DI-analyse fortsat holder fast i. Afgiften er en skat på erhvervsejendomme, som kommunerne kan pålægge virksomhederne i tillæg til den almindelige grundskyld.
Det er ikke mindst hovedstadskommunerne, storbykommuner samt kommuner tæt på motorvejsnettet, der opkræver afgiften. Ofte tiltrækker disse kommuner virksomheder, som har brug for at være tæt på uddannelsesinstitutioner eller god logistik. Og de har derfor ikke andet valg end at etablere sig i kommuner med dækningsafgiften.
Men dækningsafgiften bidrager hverken til vækst eller virksomhedernes udvikling. Afgiften hæmmer eksempelvis erhvervslivets lyst til at energiforbedre deres bygninger, når de skal betale dækningsafgift af forbedringerne. Og i stedet for at kunne bruge de sparede penge til udvikling af virksomheden havner de i kommunekassen.
Landets kommuner bør have en interesse i tilfredse virksomheder, som bidrager til kommunekassen. Men dækningsafgiften er nærmere en "misundelsesskat" og ekstraindtjening, som kommuner i langt de fleste tilfælde sagtens kan undvære.
