23948sdkhjf

Lokal entreprenørduo underskriver skolebyggeri

En af de største totalentrepriser i Aabenraa Kommunes historie bliver nu en realitet.

I oktober 2019 flytter elever og lærere fra Rødekro Skole ind hos Hærvejsskolen på Skovbrynet 2 i Aabenraa.

Tilbage i november udnævnte Aabenraa Kommune de to lokale byggefirmaer, Chr. Johannsen og Ommen & Møller, som vindere af totalentreprisen i samarbejde med Blaavand & Hansson, Mangor & Nagel samt Balslev Rådgivende Ingeniører.

Nu er kontrakten til 108 mio. kroner underskrevet, og en af de største totalentrepriser i Aabenraa Kommunes historie er dermed en realitet.

- Jeg er meget tilfreds med, at første spadestik bliver taget om kort tid, og både skolen og daginstitutionen kan se frem til at få nogle nye og forbedrede faciliteter, hvor børnene får et bedre læringsmiljø, siger Kirsten Nørgård Christensen, formand for Børne- og Uddannelsesudvalget.

Byggeriet giver skolen et nyt pædagogisk læringscenter, forbedrede lærerforberedelsesfaciliteter ni klasselokaler til mellemtrin, ni klasselokaler til udskoling og nye faglokaler – tre naturfagslokaler, to musiklokaler og én multisal. Samtidig får daginstitutionen et nyt produktionskøkken, en stue til børn med særlige behov, ni stuer i børnehaven og tre stuer i vuggestuen.

Hærvejsskolen er resultat af en fusion mellem Fladhøjskolen og Rødekro Skole. Siden de to skoler for nogle år siden blev lagt sammen, har de yngste elever holdt til på den tidligere Fladhøjskole, mens de ældste er blevet undervist på den tidligere Rødekro Skole.

Prisen for det samlede projekt på 108 millioner kroner. Begge byggerier forventes færdigopført oktober 2019. Hærvejsskolens tilbygning bliver på 5.838 kvadratmeter, mens Børnehuset Fladhøjs tilbygning bliver på 1.440 kvadratmeter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125