23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Stilladsvirksomhed forbedrer bundlinjen

Østjyske Helge Frandsen A/S forventer også fremgang i 2018, hvor man satser på en fordobling af årsresultatet

På trods af en forbedret bundlinje vender mundvigene ikke ligefrem op hos Helge Frandsen A/S i Hornsyld.

I den østjyske stillads-, lift- og varmeanlægsvirksomhed havde man nemlig sat næsten op efter et resultat før skat i 2017 på minimum 1,5 mio. kroner, men afslutter i stedet regnskabsåret med en mio. kroner i resultat før skat.

Samtidig lander årsresultatet 779.829 tusinde kroner mod 64.000 året før.

- Selv om resultatet er bedre end året før, så er det ikke på niveau med budgettet. Det skyldes, at vi i regnskabsåret samlede to afdelinger og det gav nogle øgede omkostninger, som vi ikke havde budgetteret med, siger adm. direktør Peter Sven Sørensen.

Gang i markedet
Han forklarer desuden resultatet med pressede priser trods masser af opgaver.

- Selv om vi har travlt i byggeriet, så er det stadig meget vigtigt at være skarp på prisen. Det, tror jeg, vi skal vende os til. Men måske har det også før været for dyrt at bygge i Danmark. Vi har mange opgaver for totalentreprenører, og der er der også pres på prisen, siger Peter Sven Sørensen.

Selv om Helge Frandsens ordrebog for 2018 endnu ikke er helt fyldt, så er der godt gang i markedet, mener Peter Sven Sørensen.

- Lige nu er markedet - hvis ikke overophedet - så i hvert fald ophedet. Derfor satser vi også på en fordobling af vores resultat i 2018. Det er ikke jubeloptimisme, men meget ladsiggørligt. Vi

har en god pakke ordrer, som vi enten er i gang med eller skal i gang med i løbet af foråret, og så har vi mange tilbud ude, siger han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.126|instance-web02