23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Erhvervsvejledning har langt igen

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Den nationale målsætning på erhvervsuddannelsesområdet hedder, at 25 procent af en ungdomsårgang skal søge en erhvervsuddannelse i 2020. Fem år senere skal andelen være 30 procent.

Her godt halvandet år før delmålet om 25 procent skal indfries, er det kun 19,4 procent af en ungdomsårgang som vælger en erhvervsuddannelse. Selvom det er en svag stigning i forhold til 2017, er der dog fortsat langt igen til at indfri målet.

Ikke mindst landets kommuner har nøglen til at få målet indfriet. Men her står det sløjt til ifølge en ny opgørelse fra Dansk Byggeri. Kun 26 ud af landets 98 kommuner har en søgning på 25 procent eller mere, mens ni ligger under 10 procent. Om det er den sociale påvirkning fra højtuddannede forældre skal ikke være til at sige, men her er det påfaldende, at en række nordsjællandske kommuner ligger helt i bund i forhold til at få unge til at søge en erhvervsuddannelse.

Men det ændrer ikke ved, at det er vigtigt, at kommuner og folkeskoler højner erhvervsvejledningen. Studievejlederne skal sætte sig ordentlig ind i, hvad det vil sige at tage en erhvervsuddannelse, samt hvilke muligheder de faglige uddannelser egentlig giver. For du kan jo rent faktisk godt blive ingeniør med en tømreruddannelse. Man kunne i den forbindelse ønske sig et langt større samarbejde mellem skoler og virksomheder om eksempelvis virksomhedsforlagt undervisning.

Under alle omstændigheder har folkeskolernes erhvervsvejledning langt igen i forhold til at levere sit i forhold til målsætningen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093