23948sdkhjf

MT Højgaard mister indtjening

Entreprenørkoncernen øgede omsætningen med 13 procent i 2017, men bundlinjen kunne langt fra følge med

Det positive i MT Højgaard-koncernens regnskab for 2017 er, at omsætningen steg med 13 procent til 7,6 mia. kroner.

Men entreprenørkoncernen har fortsat problemer med at tjene penge, viser det årssregnskab for 2017, som MTH Group har udsendt torsdag eftermiddag

For resultatet før skat faldt med cirka 32 mio. kroner til 39,8 mio. kroner, mens regnskabet går i rødt efter skat med et underskud på 58,4 mio. kroner.

Adm. koncerndirektør Torben Biilmann vælger dog i det netop udsendte årsregnskab at fokusere på, at MT Højgaards driftsresultat før en række særlige poster, der baserer sig på tabte offshore-retssager i England, lever op til forventningerne.

Driftsresultatet før særlige poster steg således med godt 100 mio. kroner til 176 mio. kroner.

- Vi leverede den indtjeningsfremgang, vi havde stillet i udsigt. Det var positivt, at vi kunne forbedre driftsmarginen fra 1,1 procent til 2,3 procent i et år, hvor vi havde stigende udgifter til en ny it-platform og til høj tilbudsaktivitet. Det viser, at vi er på rette vej, siger adm. koncerndirektør Torben Biilmann i en pressemeddelelse.

Opsagte medarbejdere
MT Højgaard-koncernen gået ind i 2018 med en ordrebeholdning på 7,0 mia. kroner.

Desuden har koncernen vundne, men ikke kontraherede opgaver til en værdi af 0,7 mia. kroner samt en pipeline, hvor koncernens virksomheder arbejder på en række samarbejdsaftaler og projekter i afklaringsfasen.

- Ordrebogen giver grundlag for god aktivitet i den kommende tid, men vi havde gerne set en højere ordreindgang sidste år, sigerTorben Biilmann.

Her henviser han til, at koncernen i januar 2018 reducerede kapaciteten ved at opsige 100 funktionærer og nedlægge yderligere 60 funktionærstillinger i den danske del af moderselskabet MT Højgaard efter en tre entrepriser ikke blev tildelt MT Højgaard i slutningen af 2017.

MT Højgaard forventer i 2018 en omsætning i omegnen af 6,8 mia. kroner og et driftsresultat på mellem 140 og 180 mio. kroner.

Læs også analysen: Landets næststørste entreprenør tjener for lidt

MT Højgaard-koncernen
mio. kr. 2017 2016
Nettoomsætning 7648 6797
Bruttoresultat 631 505
Driftsresultat før særlige poster 176 73
Særlige poster -125 0
Driftsresultat 51 73
Resultat før skat 40 72
Resultat efter skat -58 10
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2017.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094