23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Landets næststørste entreprenør tjener for lidt

Set over tid har MT Højgaard i en årrække haft svært ved at få bundlinjen op

Når man kigger lidt længere tilbage på MT Højgaards formåen rent resultatmæssigt, så må der være nogle aktionærer der formentligt gerne så et lidt bedre afkast.

Danmarks næststørste entreprenørselskab har siden 2013 ligget med en omsætning på omkring 7 milliarder kroner plus minus få hundrede mio. kroner. Men det har ind imellem knebet med at tjene penge på aktiviteterne. Overskudsgraden har med enkelte undtagelser ikke sneget sig meget over de 2-3 procent, og det er der andre i branchen, der har kunnet gøre bedre, især i de senere år, hvor der har været væsentligt mere fart i byggeriet.

Store svipsere
Der har også været nogle deciderede svipsere for selskabet når man taler projekter. Et af de senere projekter var Metro-City projektet, som man måtte forlade.

En stor retssag i England på et stort cementværk i Buxton sammen med FLS kostede for nogle år siden virksomheden dyrt. Siden kom den såkaldte Robin Rigg-sag der sidste år blev tabt i retten og kostede virksomheden omkring 190 mio. kroner, der var hensat til at imødegå en tabt retssag. Det drejede sig om en vindmøllepark i Skotland. Senest har Vinge-projektet, en helt ny bydel i Frederikssund kostet 100 medarbejdere ud af i alt 4.200, jobbet, fordi projektet ikke hang sammen økonomisk og derfor ikke kan gennemføres.

Store udsving
Bundlinjen har svinget meget i selskabet. I 2012 var det skidt med et underskud, der nærmede sig den halve milliard kroner. Et flot comeback året efter med et plus på 107 mio. kroner oveni købet på en væsentligt reduceret omsætning vidnede om, at man havde fået fat der hvor det gjorde ondt. I 2014 var den gal igen med et underskud på -250 mio. kroner. Igen tog selskabet revance året efter med et overskud efter skat på 290 mio. kroner. i 2016 blev det så til et stort set rundt nul

At der har været høj aktivitet i 2017, bekræftes af flere af de brancheanalyser, der har været fremme. Det gælder for eksempel Deloitte, der i 2017 måtte konstatere, at der var en tendens til, at overskudsgraden har været en lille anelse faldende, og som brancheanalytiker Thomas Frommelt siger i analysen fra 2017, og nu bekræfter det overfor Licitationen Byggeriets Dagblad:

- Faldende overskudsgrad kan skyldes, at virksomhederne har været nødt til at købe fremmed assistance frem for at ansætte egne medarbejdere for at levere opgaverne. Brugen af underentreprenører fremgår ikke af årsregnskaberne, men det er vores vurdering, at omfanget er stigende.

Meget konkurrencepræget
Der er ingen tvivl om, at det er hårdt og konkurrencepræget marked, et stort selskab som MT Højgaard befinder sig i.

Der er kamp om opgaverne, og der skal skaffes store mængder ordrer hjem. Selskabet har ikke udviklet sig omsætningsmæssigt i de senere år. Til gengæld har MT Højgaard satset meget på ny teknologi for at løfte produktiviteten. Det gælder blandt andet VDC (Virtual Design & Construction, red)

Det er et område, der er i rivende udvikling, og hvor der er store gevinster at hente på produktiviteten. MT Højgaard gennemfører nu omkring 40 projekter årligt med VDC.

Her indsamles rå mængder data, der blandt andet kan bruges til at gøre tilbudsfasen mere effektiv. Også inden for projektering, planlægning med videre, er der store muligheder i begrebet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079