23948sdkhjf

Frigør ressourcer til værdiskabende udvikling

Dansk Byggeri foreslår et 360 graders eftersyn af alle transaktionsomkostninger for at kunne effektivisere byggeriet

Jo færre regler, jo mindre administrativt bøvl. Det lyder logisk. Så hvis man afvikler en lov, må det føre til færre transaktionsomkostninger i byggeriet.

Sådan hænger det imidlertid ikke sammen, og det er en skam. For i en højrisikobranche som byggeriet, hvor den gennemsnitlige overskudsgrad i 2015 og 2016 faldt fra 4,5 procent til 4,2 procent, er de reelle muligheder for at investere yderligere i udvikling og innovation ret begrænsede.

En af de oplagte måder at tilvejebringe midler på er ved at sænke transaktionsomkostningerne. Og det er da bedre at investere i udvikling og innovation end at formøble pengene på unødige transaktionsomkostninger.

Færre regler - mere bureaukrati
Et eksempel på, at afvikling kan medføre øgede omkostninger, er i forbindelse med "Lov om offentlig byggevirksomhed". Aktørerne i byggeriet skal forberede sig på, at loven bliver afviklet. Det er en afvikling, hvor rammerne for AB-systemet, "pris og tid-cirkulæret" samt den ene af de to IKT-bekendtgørelser risikerer at udgå.

Formålet med afviklingen er ikke entydigt udmeldt, men en rimelig antagelse må være, at afviklingen skal føre til en afbureaukratisering af byggeriet, altså færre regler og mindre administrativt bøvl.

Imidlertid viser rapporten "Private virksomheders transaktionsomkostninger ved offentlige udbud", udarbejdet af COPS (Center for forskning i offentligt-privat samspil), at antagelsen er forkert.

Med rapporten kan det konstateres, at jo flere ressourcer, der skal investeres i en bestemt aktivitet, der er specifik for den opgældende opgave, jo højere bliver transaktionsomkostningerne. En aktivitet kan eksempelvis være arbejdet med at tilpasse og præcisere rammebetingelserne for det enkelte byggeprojekt.

Transaktionsomkostningerne vokser
Samtidig med, at udviklingsprojektet "Spild og værdi i udbudsprocesserne", hvor målet er at nedsætte rådgivernes transaktionsomkostninger, er sat i gang, har Værdibyg gang i et andet projekt, "Dialog i udbudsprocessen". Projektet har blandt andet ført til vejledningen "Udbud med forhandling".

Folk med indsigt i byggeriet vil hurtigt kunne gennemskue, at udbud med forhandling fører til øgede transaktionsomkostninger. Det er kun honorarstørrelsen på dialogen, der afgør, i hvilken grad transaktionsomkostningerne øges hos hver part.

Og eftersom de udførendes samlede transaktionsomkostninger ved offentlige udbud i forvejen udgør cirka fem milliarder kroner (et beløb Dansk Byggeri har vurderet på baggrund af nye tal fra KORA), er det det sidste, branchen har brug for.

360 graders eftersyn
Så for at frigøre ressourcer til værdiskabende udvikling vil Dansk Byggeri foreslå, at der gøres en helhedsorienteret indsats for at sænke transaktionsomkostningerne.

Men det kræver et eftersyn, der rækker langt ud over rådgivernes transaktionsomkostninger.

Det kræver et 360 graders eftersyn af alle transaktionsomkostninger - vel at mærke i hele værdikæden. Kun derved kan vi effektivisere byggeriet.

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14