23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra FM Mattsson Mora Group, Ajos, Simpson Strong-Tie og Intego

FM Mattsson Mora Group
Johnny Nørremand Andersen, 29 år, er ansat som projekt- og energikonsulent hos armaturproducenten FM Mattsson Mora Group Danmark.

Som rådgiver indenfor vand og energi for arkitekter, entreprenører og rådgivende ingeniører i primært Jylland og på Fyn får Johnny ansvar for at udbrede kendskabet til de fordele og energibesparelser, der ligger i at sætte ind overfor et stadigt stigende vandforbrug. Det gælder i både den offentlige og private sektor som for eksempel boligforeninger, kommuner og hospitaler mm.

Johnny har tidligere været projektleder og energirådgiver i Århus-virksomheden Transition, siden han blev færdig som energiteknolog på Erhvervsakademiet Lillebælt i 2015. Før det arbejdede han som tømrersvend hos Korup Tømrerforretning samt Hans Jørgensen Aps, hvor han også stod i lære.

Ajos
Michael Flodin, 43 år, er ansat som salgskonsulent hos Ajos a/s. Han har arbejdet i udlejningsbranchen i mange år. Det seneste år har han været ansat hos Loxam og før det hos G.S.V. Materieludlejning. Han har arbejdet med kundepleje og udgående salg og har dermed et stort kendskab til kunderne og byggebranchen specielt i København og på Sjælland. Hos Ajos skal Michael Flodin indgå i sælgerteamet både øst og vest for Storebælt og med sin store rutine indgå i salgsarbejdet for alle Ajos’ forretningsområder.

Simpson Strong-Tie
Peter Krarup Hansen, 39 år, er ansat som salgskonsulent og har ansvar for salg af Simpson Strong-Ties produkter til kunder i Syd- & Sønderjylland.

Peter har mange års erfaring fra den danske byggebranche. Han er uddannet tømrer og har været selvstændig i cirka 10 år hvorefter han har arbejdet med salg hos blandt andre Würth og senest Davidsen.

Intego
Danni Ravnebæk, el-installatør, er ansat som serviceleder inden for Installation & service hos Intego Aarhus.

Danni har sideløbende med sit arbejde gennemført flere lederuddannelser.

Han kommer senest fra en stilling som højspændingsspecialist hos El:Con og har inden da arbejdet som projekt- og serviceleder hos El:Con i Hornslet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188