23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Året gik næsten som forventet

To af tre virksomheder går frem på bundlinjen i de regnskaber, der er lukket i år. Samtidig bliver manglen på arbejdskraft stadig mere udpræget

Den positive vækst vil fortsætte, men manglen på arbejdskraft bliver et stadig større problem.



Sådan lød den overordnede konklusion, da Licitationen - Byggeriets Dagblad i januar tog temperaturen på syv af byggeriets underbrancher med en prognose for 2017.



Et lille år senere tyder meget på, at spådommene gik i opfyldelse. Det er således kun få uger siden, Licitationen kunne viderebringe nye tal fra Danmarks Statistik, som viser, at manglen på arbejdskraft bliver stadig mere udpræget.



Andelen af virksomheder, der har oplevet forgæves rekrutteringer, er steget fra 12 til 17 procent i løbet af det sidste halve år. I alt har der i efteråret 2017 været 4.825 forgæves rekrutteringer i byggeriet.



- Det svarer til tre procent af branchens beskæftigelse, og den andel ligger væsentligt højere end samtlige andre brancher på arbejdsmarkedet, siger Dansk Byggeris cheføkonom, Bo Sandberg, med en tilføjelse om, at bygge og anlæg er den branche med størst rekrutteringsudfordring i syv ud af landets otte arbejdsmarkedsregioner med Bornholm som undtagelsen.



Udsigt til rekorder

Der er naturligvis ingen virksomheder, som har lukket regnskabsbøgerne for kalenderåret 2017 endnu.



En stikprøve blandt de knap 50 toneangivende byggevirksomheder, som har lukket regnskabsbøgerne i løbet af 2017, viser dog et klart billede af tendensen.



To af tre går nemlig frem på bundlinjen, hvilket underbygger den anden pointe fra Licitationens nytårsserie.



Det gælder blandt andre fra Elindco, som i juli offentliggjorde virksomhedens næstbedste resultat i 50 år. Eller Anker Hansen & Co., hvis omsætning nærmer sig den halve milliard.



For ikke at nævne HPH Totalbyg, som forventer at slå virksomhedens egen indtjeningsrekord i 2017/18-regnskabsåret.



Anlæg er undtagelsen

Væksten drives især af boligbyggeriet omkring de store byer. Det smittes af på de fleste underbrancher: fra rådgivere og arkitekter i den ene ende til betonelementproducenter og entreprenørvirksomheder i den anden.



Undtagelsen er anlægsbranchen, som er gået tilbage med 0,4 procent i løbet af årets første tre kvartaler, mens byggeentreprenører i den tilsvarende periode er vokset med 12,2 procent.



"Anlægsentreprenører møder bump på vejen i 2017", skrev Licitationen om branchen i januar, hvor det blev forudset, at manglen på statslige infrastrukturprojekter for alvor ville ramme regnskaberne i år.



Historien for det kommende år bliver måske mere positiv. I hvert fald vakte det glæde i branchen, da finansloven tidligere på måneden blev præsenteret med flere infrastrukturprojekter. Det holder hånden under en branche, som lige nu holder vejret, mens den store trækhest står standby. Det vurderede branchedirektør Henrik Friis fra Danske Anlægsentreprenører ved præsentationen af finansloven tidligere på måneden:



- Selvom der kommer gang i Femern-anlægget i 2020, så er der stadigvæk udsigt til faldende investeringer på anlægsområdet, og det ser vi gerne, at man retter op på. Men de nye projekter kan forhåbentlig skabe momentum, sagde han blandt andet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141