23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Firma får strakspåbud efter alvorlig ulykke

Arbejdsulykken ved Vallø Slot har ført til strakspåbud, og derudover er sagen overdraget til vurdering af, om der er grundlag for en straffesag

Der er kommet en reaktion fra Arbejdstilsynet ovenpå arbejdsulykken, der skete tirsdag formiddag ved Vallø Slot syd for Køge.

Her blev en 54-årig mand fra Vordingborg alvorligt kvæstet. Den 54-årige var fører af en langarmet gravemaskine, som under arbejdet ved Slotsgade styrtede i voldgraven.

I følge Arbejdstilsynet skete ulykke i forbindelse med oprensningen af vandplanter i voldgraven.

Her havde den 54-årige lagt stålplader ud parallelt med voldgraven for i første omgang at beskytte de kantsten, der var sat langs den tilstødende vej.

Da den første del af voldgraven er færdigoprenset, går han i gang med at flytte kørepladerne med gravemaskinen. Stålpladerne bliver lagt ude på græsset. I forbindelse med arbejdet kører gravemaskinen ud på kørepladerne, som begynder at glide, og gravemaskinen havner i voldgraven.

- Arbejdstilsynet har i første omgang givet et strakspåbud, hvor virksomheden skal sikre gravemaskine mod nedstyrtning ved voldgrav. Derudover er sagen overdraget til Arbejdstilsynets jurister til vurdering af, om der er grundlag for en straffesag, oplyser tilsynschef i Tilsynscenter Øst under Arbejdstilsynet, Brian Brink Larsen, til Licitationen - Byggeriets Dagblad i et mailsvar.

Civile hjalp til i redningsarbejdet
I døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi beskrives det, at den 54-årige kom i klemme under den væltede maskine. For at få ham fri måtte læge og redningspersonale amputere mandens ene arm.

Han blev fløjet til Rigshospitalet, og senere på dagen blev det oplyst, at mandens tilstand var stabil.

"Politiet har ikke fået oplysninger om mandens tilstand onsdag morgen", beskriver døgnrapporten, hvor politiet roser indsatsen fra tililende civile.

"I forbindelse med redningsaktionen ydede mange civile tilstedeværende en meget stor indsats i forbindelse med redningen, hvilket de begyndte på, før beredskabet var fremme på stedet, og undervejs hjalp de til, hvor det var muligt. Politiet har derfor meget stor ros til de tilstedeværende borgere for deres flotte indsats på stedet i den dramatiske hændelse", lyder det i døgnrapporten.

Ifølge Licitationen - Byggeriets Dagblads oplysninger arbejdede den 54-årige for virksomheden Sø & Mose. Virksomheden har ikke ønsket at kommentere sagen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.096