23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Idealcombi, Niras, Malernes Aktieselskab, Povl Sørensen A/S Klippe- og Bukkeservice, Seest Huse A/S og Skare Projektudvikling A/S

Idealcombi
Kasper Ekknud, bygningskon-struktør, er ansat som salgskonsulent i distrikt Fyn/Syd- og Østjylland hos Idealcombi A/S.

Han er uddannet tømrer og bygningskonstruktør og har de seneste år arbejdet med salg inden indenfor sol­afskærmning og rådgivende salg af byggeprodukter.

Niras
Vibeke Ellemose Simonsen, 48 år, er ansat hos Niras som projektleder.

Vibeke Ellemose Simonsen er ingeniør og kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Clever A/S og har tidligere arbejdet i mange år hos Dong Energy A/S som projektleder for gadelys - med en omfattende renovering af alt gadelys i Frederikssund Kommune - energirådgiver for erhvervskunder og som sælger af strøm til store kunder.

I Niras skal Vibeke Ellemose Simonsen arbejde med projektledelse inden for byggeri.

Malernes Aktieselskab
Allan Bisgaard har overtaget formandsposten i bestyrelsen for Malernes Aktieselskab. Herning, mens nu tidligere formand Leon Wagtmann Pedersen fortsætter i bestyrelsen (kilde: CVR).

Povl Sørensen A/S Klippe- og Bukkeservice
Søren Lau Jensen har overtaget posten som bestyrelsesformand for Povl Sørensen A/S Klippe- og Bukkeservice, mens nu tidligere formand Laurits Henning Lauritsen er trådt ud af bestyrelsen. Claus Berg har desuden forladt direktionen (kilde: CVR).

Povl Sørensen A/S Klippe- & Bukkeservice er leverandør af tyndpladeemner, facadebeklædning og smedearbejde med eller uden overfladebehandling til byggeri og industri.

Seest Huse A/S
Gert Skare er indtrådt som ny bestyrelsesformand for Seest Huse A/S, mens også Klaus Skare er indtrådt i bestyrelsen. Ud er gået nu tidligere formand Peter Heide Wessel (kilde: CVR).

Skare Projektudvikling A/S
Gerda Meldgaard Skare er ny bestyrelsesformand i Skare Projektudvikling A/S, mens nu tidligere formand Peter Heide Wessel er trådt ud (kilde: CVR). Skare Projektudvikling A/S er en del af Skare Byg-koncernen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141