Byggebranchen bør ikke handle på usikkerhed

Geopolitisk uro, ustabile forsyningskæder og skiftende krav fylder i beskrivelsen af årets Building Green CPH. I programmet går perspektivet igen med emner som ressourceknaphed, biodiversitetskrise og planetære tipping points. Det er reelle problemstillinger. Men ifølge kommunikationsmedarbejder Niklas Miranda bør den globale usikkerhed ikke have hovedrollen, når branchen diskuterer sine handlemuligheder.

Hans pointe er, at der er forskel på at forstå de store udfordringer og at kunne påvirke dem. Hvis udgangspunktet bliver alt det, den enkelte virksomhed ikke kan overskue eller kontrollere, risikerer de konkrete muligheder at træde i baggrunden.

Dokumentation giver et grundlag for at vælge.

En rådgiver kan ikke løse geopolitisk uro, og en entreprenør kan ikke med sikkerhed forudsige det næste brud i internationale forsyningskæder. Til gengæld kan byggeriets aktører undersøge materialers dokumenterede egenskaber, beregne energiforbrug og klimapåvirkning og vurdere, om eksisterende konstruktioner kan bevares.

Det er på dette niveau, at arbejdet med bedre løsninger bør begynde.

En livscyklusvurdering kan eksempelvis ikke afgøre, om et byggeri er bæredygtigt i enhver betydning af ordet. Men den kan belyse miljøpåvirkningen fra forskellige løsninger under bestemte forudsætninger. Dermed giver den et grundlag for at sammenligne alternativer og undersøge konsekvenserne af konkrete valg.

Det samme gælder dokumentation af genbrugte byggekomponenter. Viden om kvalitet, egenskaber og sporbarhed kan understøtte vurderingen af, hvor materialerne kan anvendes.

Den konkrete tilgang fjerner ikke al usikkerhed. Beregninger og vurderinger bygger fortsat på data, antagelser og afgrænsninger. Til gengæld kan forudsætningerne undersøges, løsningerne sammenlignes og beslutningerne justeres. Det gør arbejdet håndterbart for dem, der skal projektere, købe ind og bygge.

Bedre løsninger i virksomhedens hverdag.

Et af oplæggene på Building Green har titlen ”Håb gennem handling”. Niklas Miranda foreslår i stedet ”Handling gennem vilje” som udgangspunkt for branchens arbejde.

– Man behøver ikke stille verdens undergang op i horisonten for at argumentere for, at det er fornuftigt at bruge færre ressourcer, genbruge flere byggematerialer eller reducere et byggeris klimapåvirkning. Man opildner til panik og overreaktion og glemmer nemt, at der også er andre parametre at tage med i det samlede regnestykke, siger han.

Pointen er, at ønsket om bedre løsninger allerede findes blandt byggeriets aktører. Udfordringen er at omsætte det til valg, der også hænger sammen med økonomi, tekniske krav og de daglige opgaver.

En løsning skal derfor vurderes i den sammenhæng, den skal fungere i. Klimapåvirkning og ressourceforbrug er relevante parametre, men beslutningen skal også tage højde for blandt andet funktion, sikkerhed og økonomi.

For Niklas Miranda er konklusionen, at byggebranchen ikke behøver kunne forudsige globale tipping points for at forbedre sin praksis. Den skal have tilstrækkelig viden til at identificere en bedre løsning og vilje til at vælge den.

Det er den diskussion, han ønsker mere plads til: Hvordan branchen bruger den viden, den har, til at ændre det, den kan påvirke.

Læs endnu mere her