WSP Danmark, Cowi, Niras og Rambøll skal de kommende år rådgive Naturstyrelsen om klima-lavbundsprojekter og kvælstofvådområder.
Nu kan vi bruge krudtet på at sætte endnu flere klima-lavbunds- og kvælstofprojekter i gang til gavn for klima og vandmiljø
Mads Jensen, vicedirektør i Naturstyrelsen
Kvartetten har således vundet pladserne på en fireårig rammeaftale om projekter, der spiller en vigtig rolle i realiseringen af ambitionerne i den stort anlagte Grønne Trepart, som sigter mod at styrke klimatilpasning, biodiversitet og vandmiljø gennem omfattende arealomlægning.