23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kampagne skal ændre opfattelsen af installatører

En ny kampagne skal støve installationsbranchen af, så danskerne ved, at virksomhederne kan andet end at udføre

Organisationen Tekniq, der repræsenterer en stor del af de danske installationsvirksomheder, lancerer en kampagne, der skal opdatere danskernes opfattelse af installatørerne.

Ifølge Tekniq spiller tekniske løsninger en afgørende rolle, ikke kun i byggeriet men i hele samfundet. Det er imidlertid de færreste danskere, der ved, hvad el- og vvs-virksomhederne beskæftiger sig med.

- Befolkningen skal blive mere opmærksom på, at installationsvirksomhederne varetager mange andre opgaver end traditionelle håndværksydelser. Med tiden er kompleksiteten og teknologi-niveauet steget betragteligt inden for blandt andet sikring, automation, indeklima og intelligente installationer, og der er opfattelsen i befolkningen ikke fulgt tilsvarende med, siger adm. direktør i Tekniq, Niels Jørgen Hansen.

Kampagnen folder sig ud de kommende seks uger med annoncer i landsdækkende dagblade, regionale aviser og på de sociale medier.

Mere rådgivning
Og udbyttet af kampagnen skulle gerne være, at branchen bliver mere synlig og inddrages tidligere.

- Installatørerne har kompetencerne til at blive involveret og til at give forslag og råd tidligt i processen. Og derfor er det vigtigt, at danskerne er opmærksomme på, at virksomhederne ikke kun har kompetencer som udførende. Bygningsejerne må meget gerne tage fat på virksomhederne for gode råd og vejledning inden for eksempelvis energiforbedring. Det er ingen grund til, at man først ringer, når der skal skiftes en stikkontakt, siger Niels Jørgen Hansen.

Fortsætter til foråret
Annoncerne indeholder information om, hvilke ydelser branchen leverer. Blandt andet i form af en animeret grafik med korte spørgsmål og svar, der viser de mange forskellige områder. Desuden er der lanceret et særligt website, www.installationsbranchen.dk, med uddybende tekster og videoklip, der forklarer, hvordan branchen arbejder.

Selve annonceringen stopper den 20. november, og derefter holder brandingkampagnen pause indtil foråret, hvor den fortsætter med nye elementer.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|instance-web01