23948sdkhjf

ABC Pavilloner klar til vækst: Køber tidligere Siemens-fabrik

Siemens’ 20.000 kvadratmeter store vingefabrik på Fundervej i Engesvang er solgt til ABC Pavilloner, der vil flytte sin produktion fra Grauballe ved Silkeborg og godt 30 kilometer mod vest til Engesvang.

- Vi er simpelthen vokset ud af vores rammer her i Grauballe, hvor vi har udvidet flere gange. Med flytningen til Engesvang fordobler vi kapaciteten og får et langt bedre flow i produktionen, logistikken og den daglige drift, fortæller direktør Kjeld S. Facius.

Han lægger ikke skjul på, at investeringerne er udtryk for en forventning om at øge det direkte salg af permanent byggeri, som i dag udgør omkring 20 procent af omsætningen.

- Vi har en klar målsætning om at komme ind på markedet for etageboliger og rækkehuse, og med en ny fabrik kan vi producere mere komplekse byggesystemer. Da vi samtidig er i gang med at udvide vores fabrik i Litauen, vil vi i løbet af 2018 kunne køre 5-6 moduler igennem på en produktionsdag. Hvor vi ligger omkring 2,5 i dag, siger direktøren.

ABC Pavilloner beskæftiger omkring 50 medarbejdere på fabrikken i Grauballe. Med flytningen er forventningen, at der kan skabes flere lokale arbejdspladser. Hvor mange ønsker Kjeld S. Facius dog ikke at spå om:

- Jeg er en garvet vestjyde og vil helst ikke sætte tal på. Det kommer i høj grad an på, hvordan markedet udvikler sig. Men vi ser da lyst på mulighederne. Mere og mere laves som præfabrikeret byggeri - det gælder både elementer og moduler - og det er derfor, vi investerer i en fordobling af produktionskapaciteten. Vi kommer til at ansætte flere folk, men hvor mange det bliver, må tiden vise, siger han.

ABC Pavilloner har overtaget den 144.000 kvadratmeter store Siemens-grund pr. 1. oktober 2017 og forventer at flytte ind i løbet af første halvår 2018. Inden flytningen skal de eksisterende bygninger renoveres udvendigt, og der skal opføres en ny administrationsbygning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114