23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Mindre virksomheder vil genanvende mere

Der er forretningsmæssigt potentiale i cirkulær økonomi, mener en række virksomheder, der i ny undersøgelse er blevet maget mere positive overfor fænomenet

Materialer med længere holdbarhed, mindre byggeaffald i containeren og genanvendelse af gamle bygningsdele. De små og mellemstore virksomheder vil gerne reducere mængden af affald og reducere brugen af råstoffer, viser en undersøgelse fra Miljøstyrelsen. Således er ni ud af 10 af de små og mellemstore virksomheder positive over for cirkulær økonomi, og størstedelen arbejder allerede med cirkulær økonomi i hverdagen. Samtidig vokser kendskabet til fænomenet.

- Det er positivt, at kendskabet til cirkulær økonomi når ud i stadig flere virksomheder, og at så mange af dem er positivt indstillet. Det tyder på, at der er et stort potentiale, som miljøet og virksomhederne kan få glæde af. Nu lancerer vi en ny portal, der kan hjælpe dem, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i forbindelse med lanceringen.

Grønnere produktion
Undersøgelsen og portalen bygger videre på de anbefalinger, som regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi afleverede lige inden sommerferien. Anbefalingerne fremhæver blandt andet behovet for at understøtte små og mellemstore virksomheder med vejledning om cirkulær økonomi. Det er sitet CirkulærVirksomhed.dk, som fremover skal give små og mellemstore virksomheder mere viden om cirkulær økonomi.

Her kan de få informationer om, hvordan man gør sin produktion grønnere, og hvordan man kan bruge en grøn profil i markedsføringen af virksomheden. Samtidig er der inspiration fra en række virksomheder, som i dag arbejder med cirkulær økonomi.

Ifølge Simon Stig-Gylling, miljøkonsulent i Dansk Byggeri, handler cirkulær økonomi i byggeriet om mange ting.

- Ud over affaldsforebyggelse handler det også om, at man allerede inden man går i gang med et byggeri tænker over, hvad der kan genbruges, hvad der skal blive stående hvis bygningen skal renoveres og hvad kan genanvendes til andre formål, siger han.

35 procent af alt affald i Danmark er byggeaffald og med en genanvendelse på 89 procent er byggebranchen et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at genbruge byggeriet, genanvende materialerne og opføre byggeri, der holder længe og er til at reparere.

I undersøgelsen svarer 53 procent af de adspurgte virksomheder, at der ligger et forretningsmæssigt potentiale i cirkulær økonomi.

- Cirkulær økonomi og genanvendelse er blevet et større og større parameter, som virksomhederne måler sig på. Samtidig kan de markedsføre sig på, at de eksempelvis bygger med brugte mursten, siger Simon Stig-Gylling.

Regeringen forventer at følge yderligere op på Advisory Board for cirkulær økonomis anbefalinger omkring årsskiftet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.152|instance-web01