23948sdkhjf

Femern-forbindelsen godt på vej

Direktøren for "Danmarkshistoriens største anlægsbyggeri" glæder sig over den politiske opbakning

Onsdag 27. september mødtes den nyvalgte tyske ministerpræsident i Slesvig-Holsten, Daniel Günther, og delstatens nye transportminister, Bernd Buchholz, med både den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen, og den danske transportminister, Ole Birk Olesen. Femern-tunnelen var øverst på dagsordenen, og ministerpræsidenten udtrykte sin uforbeholdne støtte til tunnelen.

Også fra Bruxelles kom der samme uge klar opbakning. Danske, svenske og tyske politikere underskrev tirsdag 26. september en erklæring om Femern-forbindelsens afgørende betydning for at nå EU’s mål om vækst og bæredygtig transport.

Forberedte på tysk afgørelse
I Femern A/S glæder vi os over den meget klare opbakning, som danmarkshistoriens største anlægsbyggeri bliver mødt med i Danmark, Tyskland og Europa.

Det, der udestår, før byggeriet kan gå i gang for alvor, er en helt normal, men kompliceret og tung myndighedsgodkendelsesproces i Tyskland, som vi har stor respekt for.

Arbejdet med den proces skrider godt fremad, og de tyske myndigheder vurderer, at miljøgodkendelsen er færdig til næste år. Det blev klart i denne uge under ministrenes besøg.

Det er sandsynligt, at den tyske myndighedsgodkendelse også skal afprøves ved en domstol. Det er vi forberedte på.

Men det står klart, at Femern-tunnelen kommer. Det handler ikke længere om, hvorvidt Femern-forbindelsen skal bygges med Lolland som afsæt på den danske side. Det handler om hvornår.

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109