23948sdkhjf

Erhvervsvenlighed - en kommune i Jylland

Dansk Byggeri svarer igen på kritik fra BAT-kartellet om analysen af de danske kommuners erhvervsvenlighed

Gunde Odgaard, sekretariatschef i BAT-kartellet, var 4. september ude med en kritik i Licitationen - Byggeriets Dagblad af Dansk Byggeris årlige analyse af kommunernes erhvervsforhold. Han mener, man skal gå andre veje, end dem Dansk Byggeri anbefaler, hvis man ønsker at være en succesfuld kommune.

Nu kender vi Gunde Odgaard, som ved meget om mange andre ting. Men ikke meget om at drive virksomhed – eller om, hvad foregår på en almindelig hverdag ude i en håndværksvirksomhed.

Vores analyse bygger på, hvad mester og hans svende oplever som vigtigt i hverdagen i samarbejdet med kommunerne. For dem betyder det noget, at genbrugspladserne er åbne, når de skal af med byggeaffald. Det betyder også noget, at kommunerne er hurtige i deres sagsbehandling, og at de ikke tager brødet ud af munden på virksomhederne ved selv at drive håndværksvirksomhed.

Måling forbedrer vilkårene
Det er forhold, som politikerne i de enkelte kommuner kan justere på. Det er nemt at måle, og det kan mærkes i hverdagen, når der bliver rettet ind i forhold til den kritik, som bliver rejst. Vi roser i vores kommuneanalyse de kommuner, som leverer service i form af åbne døre, hurtige svar og i det hele taget en positiv prioritering af de lokale virksomheders behov.

Det er dejligt for hverdagen i virksomhederne, at 15 af de 31 parametre, som vi måler på, er blevet forbedret gennem årene. Analysen har gjort hverdagen nemmere for både mester og svend.

Gunde Odgaard fremhæver selv Lyndby-Taarbæk Kommune, som har haft stor jobvækst trods et elendigt resultat i kommuneanalysen. Men det er næppe kommunes langsommelige byggesagsbehandling, høje dækningsafgift og manglende udbudspolitik, som får de store internationale virksomheder til at vælge Lyngby-Taarbæk.

De store byers attraktionsværdi er svær at komme uden om, men vi spørger, om det er anstændigt, at kommunerne i hovedstaden udviser større magelighed i forhold til service. Gunde Odgaard undlader således at spørge sig selv, om ikke Lyngby-Taarbæks kommunes jobvækst skyldes den geografiske placering som en del af hovedstaden. De behøver ikke at gøre sig umage på samme måde som kommunerne i de områder af landet, hvor virksomhederne ikke kommer af sig selv.
Jylland giver hovedstaden baghjul

De mest erhvervsvenlige kommuner gør sig umage med at levere service, og her ser vi et helt andet fokus på at sikre gode erhvervsforhold.

Hvor ville det dog være dejligt, at de sure miner hos Gunde Odgaard, BAT-kartellet og 3F blev vekslet til konstruktiv dialog. Det har Dansk Byggeri fået med de danske kommuner i kraft af analysen. Den har nemlig vist sig at være et rigtig godt redskab for dialog mellem erhvervsliv og kommuner. Det fremhæver både kommuner og virksomheder.

Det er i sidste ende noget, som også kommer lønmodtagerne i 3F til gode. Men det spiller åbenbart ikke den store rolle, når man nu har valgt at se sig gal på Dansk Byggeri.

Læs også: Erhvervsvenlighed - en kommune i Rusland!

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125