Hvorfor binde likviditet i stillads, når du kan leje fra dag til dag hos Doka?
Den internationale forskallings- og stilladsleverandør Doka udvider sin danske portefølje med det fleksible og effektive Ringlock stilladssystem – til leje fra dag til dag.
Doka Danmark har en klar ambition om at imødekomme branchens stigende krav til både fleksibilitet, sikkerhed og økonomisk råderum. Doka tilbyder nu en lejeløsning, der kan minimere kapitalbinding og optimere projektøkonomien.
"Byggebranchen er under pres. Marginalerne er små, og kravene til både tempo og sikkerhed vokser. Derfor giver det ikke mening at binde millioner i stilladsudstyr, der står stille en stor del af tiden. Vores løsning gør det muligt at skalere op og ned efter behov – uden at gå på kompromis med kvaliteten," siger Jimmy Thomassen, salgschef for Doka Danmark.
Ringlock – et moderne, modulært stilladssystem.
Ringlock stilladset er kendt for sin alsidighed og hastighed. Det modulære design gør det velegnet til alt fra simple facadestilladser til komplekse industrielle konstruktioner og infrastrukturprojekter. Samtidig lever Ringlock op til de strengeste krav til arbejdsmiljø og sikkerhed – med nem adgang, stabile arbejdsplatforme og hurtig montering.
Fordelene ved at leje frem for at eje:
Behold likviditeten: Undgå at binde kapital i udstyr – betal kun for det, du bruger.
Skalerbarhed: Juster mængden af stillads dagligt efter projektets behov.
Logistik og rådgivning: Doka tilbyder både leverance, planlægning og teknisk support.
Hurtig tilgængelighed: Med store lagre i Danmark sikrer Doka hurtig levering over hele landet.
Med denne udvidelse understreger Doka sin position som en helhedspartner for entreprenører og udførende – ikke kun inden for forskalling, men nu også med professionelle stilladsløsninger.
"Vi vil være med dér, hvor tempoet og kravene er høje – og hvor fleksibilitet og driftsøkonomi gør forskellen. Med dag-til-dag-leje på Ringlock gør vi det lettere at bygge effektivt og sikkert," afslutter Jimmy Thomassen.