Flere idrætsanlæg trænger til en renovering for at følge med tiden
Et kig ud over Danmarkskortet viser, at efter flere års tilbageholdenhed, så er der for alvor kommet gang i renoveringer og udvidelser af idrætsfaciliteter og ikke mindst renovering af svømmefaciliteter.
- Mange idrætsanlæg har så mange år på bagen, at de er utidssvarende. Disse idrætsanlæg trænger derfor til en revitalisering, så de lever op til nutidens behov. Og der bliver investeret rigtig mange penge i faciliteter lige nu, siger Holger Kortbek, der er formand for brancheforeningen Sportsfaciliteter.dk og til daglig idrætschef i Gladsaxe Kommune nordvest for København, i en pressemeddelelse.
For både entreprenører og bygherrer var der derfor inspiration at hente på udstillingen og konferencen SportsFair 2017, som brancheforeningerne Sportsfaciliteter.dk og Dansk Svømmebadsteknisk Forening, inviterede til i marts måned. Op mod 300 deltog i konferencen, mens omkring 100 udstillede på messedelen, hvor der også var indlæg fra scenen.
Rum hvor idrætten er på trods
Seks ud af 10 voksne og otte ud af 10 børn og unge dyrker idræt under en eller anden form, viser tal fra Idrættens Analyseinstitut. Derfor er idrætsfaciliteterne noget, der angår rigtig mange borgere.
Idrætsmønsteret har dog ændret sig betydeligt, uden at idrætsfaciliteterne helt har fulgt den samme udvikling.
- Tidligere blev faciliteterne bygget op om en idræt: Typisk håndbold eller badminton, der som typiske hal-idrætter var store idrætsgrene. Idrætshallerne bruges stadig, men det er ofte mere i mangel på bedre, til for eksempel dans, gymnastik, yoga mv. Der, hvor ændringerne er mest markante, er ønskerne til udendørs aktiviteter, der særligt har behov for støttepunkter eller servicefaciliteter der kan gøre dem attraktive, siger Holger Kortbek.
Han føjer til, at der også ses på svømmehallerne, der i dag ikke alene har et 25 eller 50 meter bassin med baner, men i høj grad har fået tilføjet en masse vandaktiviteter, fordi publikum vil have udfordring og oplevelser.
Nye og spændende byggerier
De ændrede ønsker giver også nogle helt nye og spændende muligheder for at skabe aktivitetsbygninger på helt nye måder.
Det er derfor vigtigere end nogensinde at få overblik og træffe beslutninger på det rigtige grundlag.
Holger Kortbek har også en advarsel i forbindelse med at der er kommet skub i idrætsbyggeri.
- Der er samtidig en stor risiko for, at en del af pengene bliver brugt forkert. Derfor er der brug for at tænke i helt nye baner og lave samarbejder på tværs af kommunegrænserne, siger han
Som eksempel nævner han Gladsaxe Kommune.
- Vi har en skøjtehal, som er slidt ned, og spørgsmålet er, om det kan svare sig at renovere frem for at bygge nyt. Derfor er sagen lagt åben frem til debat: Vi er omgivet af kommuner med skøjtehaller, så er det nødvendigt vi selv har en? Skal vi bygge en dyr en med plads til mange tilskuere eller skal vi bygge en med færre tilskuerpladser og så leje os ind i en anden hal, hvis der en sjælden gang kommer så mange ishockeytilskuere?
Holger Kortbek peger også på, at den ene kommune kan bygge en svømmehal for svømmeklubberne, mens nabokommunen kan bygget et vandland for familierne.
Holger Kortbek føjer til, at der eksempelvis også kun er brug for nogle få indendørs atletiktræningscentre eller udendørs rocentre, hvorfor der også hér vil være fornuft i at samarbejde om de større anlæg på tværs af kommuner, og så inden for kommunegrænsen sørge for anlæg i mindre målstok til gavn for borgerne.
brahe
