DAGENS LEDER: Del nu op når der deles kan
Af Christian Brahe-Pedersen
Da den nye udbudslov trådte i kraft 1. januar 2016, var en af nyskabelserne, at offentlige bygherrer fremover var forpligtet til at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at opdele en kontrakt i delaftaler - det såkaldte "opdel eller forklar"-princip. Og kan det ikke lade sig gøre at opdele, skal det forklares hvorfor.
Godt halvandet år efter ikrafttræden viser en gennemgang fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nu, at ud af 175 EU-udbud manglede der en forklaring i næsten halvdelen af udbuddene, der ikke var delt op. Og kun 22 procent af udbuddene er delt op.
At det i næsten halvdelen af EU-udbuddene ikke er forklaret, hvorfor de ikke er delt op, er egentlig deprimerende læsning. For det kan som udgangspunkt tyde på, at de offentlige bygherrer og deres rådgivere ikke har styr på formalia. Eller at de overhovedet ikke kan finde en begrundelse for at dele udbuddene op. Det skal der selvfølgelig rettes op på.
Nu er det dog ikke alle EU-udbud, som egner til at blive delt op. I forhold til bygge- og anlægskontrakter ligger tærskelværdien for et EU-udbud på 39 mio. kroner, så der er meget ofte tale om store total- og hovedentrepriser, hvor det ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt at udbyde i mindre fagentreprepriser.
Men de mindre bygge- og anlægsvirksomheder bliver sat ud af spillet i sådanne tilfælde, for de har aldrig en chance for at byde ind på de store totalentrepriser. Derfor bør de stille spørgsmål til de offentlige bygherrer om dette. Ligesom bygherrer for den sags skyld oftere skal dele op, hvor der deles kan.
