Licitationen mener: Succes eller øjenåbner?
Af Andrea Jessen Vestergaard
Byggebranchen er i forandring. Det siger vi ofte. Men hvor hurtigt rykker vi egentlig?
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af ansatte med en videregående uddannelse i bygge- og anlægsbranchen er steget fra 1,4 pct. til blot 3 pct. over 10 år.
Isolerer man tallene, ser det vel egentlig godt ud. En stigning på over 100 pct. Men ved nærmere eftersyn er der tale om en bekymrende langsom udvikling. Tre procent er ikke imponerende. Faktisk er det et vink med en vognstang om, at vi stadig er langt fra at tilpasse os de krav, fremtidens byggeri stiller.
For mens teknologien buldrer frem, og byggeriet bliver stadig mere komplekst, hænger kompetencesammensætningen fast i gamle strukturer. Energirenoveringer, digital projektstyring, tværfagligt samarbejde, grøn omstilling - jeg kunne blive ved - alt sammen kræver nye typer medarbejdere. Men de kommer kun, hvis vi aktivt inviterer dem indenfor. Og det gør branchen tilsyneladende kun nølende.
Det handler ikke om at nedtone vigtigheden af de faglærte. Tværtimod. Men skal byggeriet for alvor bevæge sig fremad, skal vi erkende, at faglighed i dag kommer i mange former. Akademikere og specialister er ikke bureaukrater, der blot flytter papir. De kan og vil være med til at skabe værdi på byggepladsen. Spørgsmålet er, om vi giver dem plads og ansvar.
Når kun 3 ud af 100 ansatte i byggeriet har en videregående uddannelse, må vi spørge os selv: Er det nok? Er vi virkelig på vej ind i fremtiden – eller forsøger vi at løse morgendagens opgaver med gårsdagens redskaber?
Hvis ambitionen for dansk byggeri er at være bæredygtigt, innovativt og attraktivt for kommende generationer, er svaret givet. Tre procent er ikke en succes. Det er en øjenåbner.
