23948sdkhjf

Når tagmalingen går ind i klimakampen

På det netop overståede Building Green i Aarhus kunne publikum se en spray on-taglægning, der afkøler bygninger og bekæmper luftforurening

Utraditionelle metoder bliver taget i brug mod den globale opvarmning. En forureningsfri spraymaling er med til at køle bygninger og samtidigt bekæmpe luftforurening.

Den grønne tænketank Sustainia præsenterede for halvandet år siden 100 bæredygtige løsninger valgt blandt mere end 1.500 nominerede projekter fra 151 lande fordelt på seks kontinenter.

En af dem var virksomheden Iso Paint Nordic, der var aktuel med en sprayløsning til tagbelægning, der afkøler og bekæmper luftforurening.

Siden er det kun gået fremad med efterspørgslen.

For nogle uger siden var Building Green-messen flyttet til Aarhus og her blev det ifølge Mestertidende demonstreret hvordan bygninger, hvis klima- og energiegenskaber ligger under nutidens standard, kan få en klimarigtig profil uden kostbare ombygninger.

Godt for komfort og drift
Kenneth Johansen, adm. direktør for Tikkurila Danmark, peger på tagmaling, der reflekterer solen, som et klimainitiativ med stort udbytte af en relativt beskeden investering.

Og varmeindstråling er langt fra kun et problem under varmere himmelstrøg.

Også herhjemme giver det både i forhold til brugerkomfort og driftsøkonomi god mening at reducere varmeindstråling på tagfladen ved hjælp af specialmaling.

Den varmereflekterende maling, såkaldt ClimateCooler, reducerer, ifølge producenten, indstrålingen med helt op til 80 procent.

I et konkret projekt, hvor den ene af to identiske fløje på et københavnsk hotel fik malet tagfladen med ClimateCooler betød det, at omkostningerne til køling af den behandlede fløj blev reduceret med 10 procent. Det reducerede energiforbrug betyder samtidig, at miljøet hvert år spares for udledning af 27 tons CO2.

Let og hurtigt
- Der er ingen tvivl om, at nedkøling af taget ved hjælp af specialmaling er en af de hurtigste og lettest tilgængelige metoder til at reducere CO2-udledning fra bygninger. Det er et godt sted at starte sin indsats for et bedre klima, uanset om det handler om erhvervsbygninger eller boliger, siger Kenneth Johansen til Mestertidende.

Han fik på Building Green i Aarhus præsenteret malinger, som blandt andet er Svanemærket, det vil sige godkendt af det svenske astma- og allergiforbund samt har opnået svensk indeklimamærkning.
kargaard

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125