23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Patent kan give højvande i ordrebogen

Wintec i Brande har specialiseret sig i præfabrikerede sluser og højvandslukker

Wintec er egentligt en maskinfabrik som i sin tid havde et speciale, nemlig service på vindmøller.



Men konkurrencen blev hård, og så fandt stifteren af virksomheden Oliver Bach ud af, at der var andre veje man kunne gå. De senere års klimadebat fik ham til at se på, hvad man kunne gøre for at hindre vand i at trænge ind i boliger og ødelægge infrastrukturen.



Oliver Bach er en praktisk mand, som ikke giver op, når der skal findes tekniske løsninger. Derfor satte han sig ned og fandt ud af, at man forenklet beskrevet måtte kunne præfabrikere nogle betonelementer, montere en lukkemekanisme og så sætte det hele på plads med en kran.



Flere underleverandører

Virksomheden ligger i Brande, men har et par underleverandører, en af dem er Krondahl udenfor Nørre Snede. Her støbes de betonsektioner, der siden samles og bliver et højvandslukke. E.S. Stålindustri i Vildbjerg hjælper så med at få de tekniske løsninger på plads.



- Hver opgave er jo unik, men vi har patenteret det, at vi præfabrikerer anlæggene, og samler dem på stedet, i stedet for at udstøbe insitu, som er både ressource- og tidskrævende, siger Oliver Bach, der stiftede firmaet i 1989.



Han er selv udlært maskinarbejder og sidenhen uddannet maskinmester. Desuden er han både dykker og pilot, så han er vant til tekniske spørgsmål, og til at løse dem ud fra et praktisk synspunkt.



- Man kan sige, at jeg har det praktiske synspunkt. Det er ikke altid, at skrivebordsberegninger "holder vand" - helt bogstaveligt talt. Det har vi set flere eksempler på. Men der skal jo beregninger til med hensyn til belastning, tryk og lignende, så det bruger vi naturligvis ingeniører til. Det er normalt Midtconsult i Herning, der laver disse for os, fortæller Oliver Bach.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125