Et stort fokus på nærhed til personale, kunder og leverandører betyder, at byggemarkedet Grønvold & Schou gentager sidste års overskud.
Grønvold & Schou, der er en del af XL Byg med afdelinger i Slagelse og Gørlev, afslutter således 2016 med et årsresultat på 7,5 mio. kroner. Det er en lille fremgang i forhold til regnskabsåret 2015, hvor virksomheden sluttede med 7,4 mio. kroner på bundlinjen.
Resultatet er trukket ned af en debitor, der gik konkurs, fortæller Jes Gravesen, adm. direktør i Grønvold & Schou.
- Vi har været uheldige med et dødsfald i kundegruppen og en efterfølgende konkurs, som betyder, at vi har lidt et tab. Var det ikke sket, ville resultatet have været bedre. Men ud over det er der ikke sket noget ekstraordinært i regnskabsperioden, siger han.
Vil følge markedet
Hos Grønvold & Schou mærker man tydeligt, at markedet er i generel bedring, forklarer Jes Gravesen.
- I hele byggebranchen er markedet let stigende og derfor mærker vi også en øget aktivitet hos os. Derfor har vi også en forventning om, at vi vil vokse i samme tempo, som markedet stiger. Vores forventning er, at vi næste år lander minimum som i år, siger han uden dog at ville sætte tal på, siger han.
Kundekonkurs trak byggemarkeds resultat ned
Grønvold & Schou kommer lidt bedre hjem på året end i 2015