23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Mangler byggevarebranchen en Blomsterberg?

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad

Da konditoren Mette Blomsterberg i 2010 for første gang tonede frem på DR med sit kageprogram "Det søde liv", skabte det en øget interesse blandt unge for konditorfaget herhjemme. Og interessen blev ikke mindre, da første omgang af "Den Store Bagedyst" rullede over skærmen nogle år senere. Da oplevede konditor- og bagerfaget en stor søgning til grunduddannelsen.

Selv samme interesse kan flere byggevarekæder kun drømme om til deres salgs- og handelsuddannelser. Her er førstevalget hos de unge salgsspirer i højere grad en fremtid i tøj- og dagligvareforretninger.

Byggevarekæderne er derfor i en stadig hårdere kamp om de unges gunst i disse år, hvor de skal bruge kvalificeret arbejdskraft til fremtiden; udvalget af erhvervsuddannelser og videregående uddannelser er stort, og ungdomsårgangene er små, og der er dermed færre unge at rekruttere.

Heldigvis tyder noget på, at det nok snarere er kendskabet til byggevarebranchen, som halter, for byggevarekæderne har via effektive elevkampagner faktisk formået at skaffe flere ansøgere til praktikpladserne.

Byggevarebranchen kunne selvfølgelig placere "en Mette Blomsterberg" i et byggemarked på en af de landsdækkende tv-kanaler, hvilket dog nok er et lidt spinkelt grundlag at fremme rekrutteringen på.

Det handler nok snarere om, at branchen gør sig lækre over for de unge med spændende tiltag i løbet af uddannelsen. Samt ikke mindst fortælle dem, at kæderne faktisk er store virksomheder og koncerner, hvor fremtidsmulighederne er større, end eksempelvis en elevplads i den lokale tøjbutik.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.205