Arbejdsulykker i byggeriet er dyre for virksomheder og staten

Udover at være godt for de ansattes sikkerhed og helbred, er der penge at spare ved et godt arbejdsmiljø.



Det viser nye beregninger fra Arbejdstilsynet.



En arbejdsulykke med over 30 dages fravær i bygge- og anlægsbranchen har i 2011 gennemsnitligt kostet virksomhederne i branchen 50.200 koner.



Til sammenligning har en arbejdsulykke med sygefravær over 30 dage generelt i gennemsnit kostet 58.400 kroner for arbejdsgivere, viser analysen.



Udgifterne er til løn under sygefravær og udgifter til oplæring og rekruttering. Produktionstab er ikke medregnet.



I alt er de samlede udgifter for virksomhederne i byggebranchen i 2011 på 745 mio. kroner, eller hvad der svarer til 6.244 kroner per årsværk i branchen.



Korrigerer man for underanmeldelser bliver beløbet 796 mio. kroner.



Også dyrt for staten

Går man fra at se på virksomhedernes omkostninger til at se på statens omkostninger til sygedagpenge, sundhedsydelser og skattetab, så er byggebranchen en af de dyreste brancher.



Ulykkerne inden for bygge og anlæg har i 2011 kostet staten 102,3 mio. kroner, eller hvad der svarer til 871 kroner per årsværk i branchen.



Per årsværk er omkostningerne med de 871 kroner faktisk højest i bygge- og anlægsbranchen, viser beregningerne.



Tal skal tages alvorligt

Hos Dansk Byggeri ser man med alvor på tallene.



- Det er enormt store tal på alle mulige måder. Det viser, at det her skal tages alvorligt, siger arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen.



- Som branche er vi nødt til at gøre noget ved de her ulykker, og erfaringerne viser, at der ikke er noget easy fix. Vi skal derfor fortsætte det lange seje træk, supplerer hun og henviser til, at der med den nye overenskomstaftale, som ikke er stemt hjem endnu, blandt andet afsættes flere penge til Byggeriets Arbejdsmiljøbus (Bambus).



- Vi skal have hele paletten i gang. Det her er alvorlige tal, og dem skal vi forholde os til, siger hun.



Desuden fremhæver Mette Møller Nielsen den gamle forebyggelsesfond som et godt tiltag, der har været med til at udvikle initiativer, som har haft til mål at mindske nedslidning og påvirke i retning af færre ulykker.



- Man kan tage sig til hovedet (over, at den nu er lukket red.). Det var noget, der virkede, siger hun.



Samtidigt stiller hun spørgsmålstegn ved, at der i byggeriet skulle være en underanmeldelse på 46 procent, som Arbejdstilsynet regner med.



- Der bliver puklet løs for et bedre arbejdsmiljø. Mange virksomheder gør et kæmpe stykke arbejde, siger hun og understreger, at der ikke er lavet om på de forudsætninger, byggeriet arbejder ud fra.



Der bliver startet forfra hver gang, der samarbejdes med nye på diverse projekter, og byggeriet er desuden blevet mere kompleks, påpeger hun og fremhæver bedre planlægning som en del af løsningen.



Italesættelse er vigtigt

Søren Schytte, formand for BAT’s arbejdsmiljøudvalg, er enig i, at visse virksomheder gør et stort stykke arbejde, men generelt halter det med at italesætte arbejdsmiljøet ude i byggevirksomhederne.



- Der findes gode virksomheder, men generelt sker det ikke, siger han.



BAT-Kartellet har selv tilbage i 2011 beregnet prisen på arbejdsulykker ved at undersøge seks konkrete arbejdsulykker og de tilknyttede økonomiske omkostninger. Ingen af ulykkerne her har ført til sygefravær på 30 dage eller derover.



Omkostningsgennemsnittet kom de frem til var på 35.460 kroner, og Søren Schytte understreger, at byggeriet fylder meget i ulykkesstatistikkerne.



Byggeriet står for 13 procent af alle alvorlige arbejdsulykker, selvom byggeriet blot fylder seks procent af arbejdsmarkedet, påpeger han og fortsætter:



- Alene det indikerer, at der er et problem.



For at dække omkostninger ved en arbejdsulykke på 35.460 kroner beregnede BAT-kartellet i deres analyse, at en virksomhed i bygge- og anlægsbranchen skal omsætte for 2.085.900 kroner. Med Arbejdstilsynets nye beregninger synes det beløb at skulle væsentligt højere op.