23948sdkhjf

Ny sjællandsk motorvej koster 1,6 mia. kroner

Vejdirektoratet har valgt linjeføringen til den en ny motorvej mellem Næstved og Rønnede på Sjælland

Det næste store motorvejsbyggeri herhjemme kan blive en godt 15 km lang strækning mellem Næstved og Rønnede på Sjælland.

Vejdirektoratet har på baggrund af en vvm-undersøgelse og en række høringssvar lagt sig fast på en ruteføring, der udbygger den eksisterende rute 54 til motorvej, der løber nord om byen Holme-Olstrup.

Prisen vil i 2017-prisen ligge på 1,56 mia. kroner og beregninger viser, at der vil køre mellem 17.000 og 20.000 biler på den nye motorvej i døgnet. Dermed vil den aflaste den eksisterende rute 54 med mindst 10.000 biler dagligt.

I forhold til den oprindelige planlagte ruteføring har Vejdirektoratet flyttet motorvejen godt 100 meter længere mod nord ved Holme-Olstrup, hvilket gør motorvejen en smule længere end planlagt men det nedbringer støjgenerne i den nordlige del af Holme-Olstrup.

- Dialogen med de lokale borgere og virksomheder har haft stor værdi for os, og den har været medvirkende til nogle af de konkrete ændringer, som vi har indarbejdet i det forslag, som vi nu indstiller, siger projekt i Vejdirektoratet Ulrik Larsen i en pressemeddelelse.

Næstved gør klar
Den nuværende strækning mellem Næstved og Rønnede betjener især trafik mellem Næstved og Sydmotorvejen. Særligt i myldretiden er trafikken meget tæt, og det er vanskeligt at foretage overhalinger, ligesom det kan være svært at komme ud fra sidevejene.

Næstveds vejnet er allerede ved at blive gjort klar til den kommende motorvej. Anlægsentreprenøren Barslund A/S blev i september sidste år valgt til at stå for første etape af den sidste del af ringvejen rundt om Næstved - den såkaldte Ring Syd - som skal være klar til, at motorvejsstrækningen mellem Næstved og Rønnede igangsættes.

Det er nu op til Folketinget at bevilge pengene til den kommende motorvej.

Forslaget

Fire forslag var i spil til den kommende motorvej, og Vejdirektoratet valgte løsning A
Motorvejen bliver godt 15 km lang og tager udgangspunkt i fordelerringen til den nordlige omfartsvej i Næstved. Motorvejen forløber nord om Holme Olstrup og har tilslutning til det lokale vejnet ved krydsning af Gødstrupvej.
Gødstrupvej flyttes og udbygges til ny kommunevej mellem den nuværende Rute 54 Landevejen og tilslutningsanlægget.
Ved Sydmotorvejen tilsluttes motorvejen med to direkte motorvejsramper til/fra København, og det eksisterende tilslutningsanlæg nr. 37 ved Rønnede bliver delvist genbrugt. Denne udformning af tilslutningen er valgt, da trafikfordelingen er betydelig større mod nord på Sydmotorvejen og løsningen er væsentlig billigere end et fuldt motorvejskryds.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109