23948sdkhjf

Korkgulv giver god akustik på Hotel Fårup

Timberman A/S har produceret og leveret gulvene til Hotel Fårup. Gulvene hedder
HydroCork og er et erhvervsprodukt, med vinyl overflade, som ligner træ. Overfladen har 3D effekt, så åretegninger og knaster kan føles på overfladen. Gulvet har et mellemlag af tre millimeter kork, som er fugtbestandigt. Korken giver samtidig god komfort og akustik på hotellet, både i forhold til trinlyd og tromlyd. Tunge trin, klik fra
høje hæle og larmen fra en trolley, der trækkes hen over gulvet, absorberes ned
i korken som minimerer støjgener betydeligt. HydroCorks overflade er meget nem at rengøre, og skal hverken have lak eller olie.

– HydroCork er en god investering på flere måder. Eksempelvis sparer man mange penge på rengøring, da der ikke anvendes nogle specielle rengøringsmidler, siger Kim Dyhr Jørgensen, Project Manager.

Allerede i planlægningsfasen af hotellet talte Timberman med arkitekten og bygherren omkring gulvet. Bygherren havde planlagt at lægge fyrretræsgulve over hele hotellet, hvilket Timberman frarådede bygherren, da det er meget sårbart overfor slid. Timberman fortalte bygherren om HydroCork og de mange fordele, og det kunne bygherren godt se, at der var noget fornuftigt i.

– Når man kommer ind på hotellet direkte ude fra parken, så skal gulvene altså kunne tage noget slitage, og der er fyrretræ ikke det bedste valg. HydroCork er slidstærk og rengøringsvenligt, og sikrer samtidig en god akustik på hotellet, hvilket er vigtigt, når der er så mange mennesker samlet samme sted, siger Kim Dyhr Jørgensen.

Der gik ikke længe før HydroCork fik mulighed for at bevise sit værd. Hotel Fårup fik en lille vandskade, lige inden hotellet skulle åbne, da der sprang en branddyse på første sal. HydroCork kan tåle vand, og derfor kom der ingen vandskade på gulvet, som blot kunne tørres af uden at have taget skade. HydroCork ligger over hele Hotel Fårup, med undtagelse af trapperne, hvor der ligger tæpper. Men i alle gangarealer og på alle værelser ligger det støjabsorberende gulv. Timberman leverede cirka 2000 kvm2 gulv fra deres lager i Randers til byggepladsen.

– Selvom det var en større leverance for os, så gik det som smurt. Vi leverede 600
– 700 kvadratmeter ad gangen, og der var ikke nogen problemer i det, siger Kim
Dyhr Jørgensen.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094