23948sdkhjf

Sælger særegent byggeri i milliardhandel

Catella sælger Kaktustårnerne til 2,1 milliarder svensker kroner

Kaktus Towers er blevet solgt til Quantum, som har erhvervet ejendommen "på vegne af en institutionel investor".

Det oplyser Catella i en pressemeddelelse.

- At vi nu har indgået en aftale om salg på attraktive vilkår for både sælger og køber, er meget positivt. Det giver os øgede muligheder for nye og spændende investeringer, der kan bidrage til vækst i vores forvaltede aktiver (AUM) og løbende indtægter, i tråd med vores strategi og til gavn for vores aktionærer, udtaler Daniel Gorosch, adm. direktør i Catella Group.

De særegne tårne, der stikker op i det centrale København, er blevet solgt for 2,1 mia. svenske kroner.

Kaktus Towers består henholdsvis af to tårne på 24 og 21 etager med i alt 495 lejligheder, designet ud fra et 'micro livinving'-koncept, der tilbyder moderne boliger på mellem 33 og 53 kvm samt fire kommercielle arealer, fordelt på et samlet areal på cirka 26.000 kvm.

Kaktus Towers er opført i et af Københavns mest centralt beliggende udviklingsområder og indgår som en del af en større lokalplan ved Kalvebod Brygge. Området er i færd med at blive omdannet til en ny bydel, der forbinder Postbyen, Jernbanebyen og Hovedbanegården.

Transaktionen forventes gennemført i løbet af andet kvartal af 2025.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173