En lovændring, som i øjeblikket er på vej ind i skadedyrsbekendtgørelsen, vil give landmændene mulighed for selv at bekæmpe rotter med rottegift.
Det er en glidebane, der kan være med til at undergrave branchen og miljøet samt stoppe den positive udvikling, som rottebekæmperne har undergået de seneste årtier hen imod effektiv og giftfri bekæmpelse, mener både Dansk Folkeparti og Brancheforeningen for Skadedyrsbekæmpere.