Utzon-hus åbner i efterårsferien
For første gang siden Realdania By & Byg købte og restaurerede et af arkitekt Jørn Utzons ikoniske Romerhuse i Helsingør, åbnes huset nu kortvarigt for offentligheden
Med Romerhusene, der er opført i 1957-1961, var Utzon med
til at definere en helt ny boform i Danmark: Tæt-lav byggeriet.
(Foto: Jens Lindhe)
Det var med ønsket om at sikre og bevare huset som et betydende eksempel på den særlige byggestil, der kendetegnede efterkrigsårene i Danmark.
Med Romerhusene, der er opført i 1957-1961, var Utzon med til at definere en helt ny boform i Danmark: Tæt-lav byggeriet.
I dag - knap 60 år efter opførelsen - udgør Romerhus-bebyggelsen i udkanten af Helsingør fortsat et enestående eksempel på hustypens anvendelse i en landskabelig sammenhæng, og området er til stadighed en levende inspirationskilde for både danske og udenlandske arkitekter.
Nu åbner Realdania By & Byg kortvarigt huset for offentligheden, huset slår dørene op i efterårsferien.
"Da Romerhusenes bygherre, et boligselskab i Helsingør, i begyndelsen af 1950’erne igangsatte byggeplanerne, var det afgørende, at husene skulle kunne købes af almindelige mennesker med almindelige indkomster. Det betød, at byggesummen ikke måtte overstige 35.000 kroner. Et stramt økonomisk loft, der nok kunne skræmme mange arkitekter væk, men ikke Jørn Utzon", fortæller Realdania By & Bygs arkitekt Per Troelsen, som stod i spidsen for den restaurering, som blev igangsat kort efter købet af huset på Baggesensvej.
Arkitektonisk helhed
I stedet for at se det økonomiske loft som en begrænsning for det arkitektoniske udtryk betragtede Utzon det som en udfordring og skabte nogle helt særlige løsninger for den overordnede bygningsstruktur og for detaljeringen.
Det indre liv var altså et af de vigtigste elementer i udviklingen af Romerhusene. Alligevel fremstår husene også udefra som en smuk arkitektonisk helhed; en ydre form med et naturligt, uforudsigeligt udtryk, hvilket i høj grad skal tilskrives Jørn Utzons sjældne evne til at forene mange ønsker i arkitekturen.
"Med Romerhusene skabte han et nordisk gårdhavehus, der brød med den sædvanlige forestilling om familieboligen som et fritliggende hus på egen grund, og bebyggelsen, inkl. de omkringliggende friarealer, blev som en af de første større bebyggelser i nyere tid fredet i 1987", siger Per Troelsen.
Ny og utraditionel
Kombinationen af store fællesarealer og vinkelhuse med egne private gårdhaver var ny og utraditionel og blev i samtiden betragtet som ganske banebrydende.
Til gengæld var der i materialevalget og de indvendige løsninger mange elementer, der holdt fast i traditionen.
"Det gælder for eksempel de gedigne danske byggematerialer, gule mursten og tegltag, som blev valgt af Utzon, til trods for at det “moderne" industrialiserede byggeri dengang var lige på trapperne. Og det gælder boligens indretning, hvor Utzon blandt andet undlod at indføre det dengang meget moderne spisekøkken, som fra midten af 1950’erne var begyndt at præge nybyggeriet", forklarer Per Troelsen.
brahe
