23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tysk entreprenør løber med kæmpe ordre i Køge

Max Bögl skal bygge Nordeuropas største medicinale lagerhotel i Køge til i omegnen af en halv milliard kroner

Den tyske entreprenør Max Bögl skal stå for byggeriet af Nomecos store lægemiddellager i Køge.





Byggeriet bliver Nordeuropas største og mest avancerede lagerhotel til lægemidler, og det skal stå klar i Køge om mindre end to år.





Nomeco A/S, der står bag byggeriet, har valgt Max Bögl som totalentreprenør på det omkring 25.000 kvm store og 30 meter høje byggeri, der skal huse over 55.000 pallepladser.





"Max Bögl er ikke så store og kendte i Danmark, men det er en stor virksomhed i Tyskland - eksempelvis har de deres egen fabrik, der producerer betonelementer. De er desuden topprofessionelle, og de har fundet den bedst mulige løsning på vores krav og ønsker inden for budgetrammen. Vi har fuld tillid til, at de kan løse denne store opgave for os, og vi glæder os til samarbejdet," siger Nomecos logistikdirektør Per Hansen.





Tysk hovedsæde



Nomeco er en del af Phoenix Group, der med hovedsæde i Tyskland er en af Europas største lægemiddelgrossister.





Byggeriet kommer til at koste omkring en halv mia. kroner og er et af Phoenix Group’s største logistikinvestering til dato.





Lageret forventes årligt at håndtere lægemidler til en værdi af over 11 mia. kroner





"Vi er naturligvis glade for og stolte over at have fået opgaven, som passer rigtig godt til vores kompetencer samt til vores ekspansionsstrategi i Østdanmark. Vi glæder os til at komme i gang med arbejdet og ser frem til samarbejdet med Nomeco," siger Max Bögl Danmarks direktør for byggeri, Mathias Büttner.





Byggeriet går i gang i løbet af efteråret, og bygningen skal være færdig til ibrugtagning sommeren 2018.





Nomeco er Danmarks største lægemiddelgrossist og leverandør af serviceydelser over for lægemiddelindustrien med hovedkontor i København





Max Bögl er blandt de fem største byggefirmaer i Tyskland med egne betonelementfabrikker, stålbyggerier og råstofudvinding.





Filialen i Danmark blev etableret i 2014 med hovedkontor i Fredericia.





Byggeriet

Det nye lager i Køge bygges på adressen Idunsvej 1, Skandinavisk Transport Center i Køge

Byggegrunden er på 100.000 kvm

Den omkring 25.000 kvm store lagerbygning får et 30 meter højt fuldautomatisk højlager, og dertil kommer en stor terminalbygning med blandt andet køl og varemodtagelse

Kapaciteten bliver over 55.000 pallepladser

Totalentreprenør er Max Bögl

Arkitekt er AK83 Arkitekter A/S

Leverandør af de tekniske logistikløsninger er SSI SCHÄFER

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125