23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Boligbyggerier holder store projekter på et højt niveau

Det buldrer frem med nye private boligprojekter, og det holder aktiviteten i byggebranchen på et stabilt højt niveau. Bygherreforeningen opfordrer medlemmer til at time projekter og efterspørger flere entreprenører

Nye tal fra Byggepipeline.dk viser et stabilt højt niveau for store planlagte byggeprojekter med et budget over de 50 mio. kroner fra 2016 og frem til 2019.

Fra 2012 til 2015 har der været et markant stigende niveau i de igangsatte store byggeprojekter. I 2012 blev der samlet igangsat store projekter for 27,3 mia. kroner, mens der i 2015 blev igangsat store projekter for samlet 39,5 mia. kroner. Og niveauet omkring de 40 mia. kroner om året ser altså ud til at holde.

Udviklingen er især præget af en kraftig stigning i boligbyggeriet. I 2016 er der planlagt store boligprojekter for 14,8 mia. kroner mod 9,4 mia. kroner i 2014 - svarende til en fremgang på 57 procent, viser tallene fra Byggepipeline.dk.

"Udviklingen præges af situationen i København, hvor der er rigtig mange boligprojekter. Hovedstaden tegner sig lige nu for halvdelen af alle landets store byggeprojekter, og selvom der er en mindre stigning i Region Sjælland, Nordjylland og Syddanmark, så sker der bare rigtig meget i København for tiden", siger adm. direktør i Byggefakta A/S, Jens Slott Johansen, der leverer informationerne til Byggepipeline.dk.

Han forklarer, at situationen er præget af en lav rente og høje boligpriser, som gør boligmarkedet til et interessant investeringsobjekt. Det understøttes også af, at det primært er de private aktører, for eksempel pensionskasser og private developere, der bygger.

Kan give bygherreudfordringer
Temamøde
Om eftermiddagen den 6. oktober 2016 inviterer Bygherreforeningen til temamøde om Market Intelligence. På mødet vil der være en introduktion til byggepipeline.dk, ligesom forskellige aktører i branchen vil fortælle, hvordan man kan arbejde professionelt med markedsdata. Og der vil blive præsenteret friske tal for byggeriets udvikling i 2016 samt forventningerne til 2017.
Temamødet er gratis, og alle er velkomne. Tilmelding sker via Bygherreforeningens hjemmeside.


Det høje aktivitetsniveau er godt for beskæftigelsen, men går det for stærkt, kan det give kapacitetsudfordringer, fremhæver Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen.

"Vi skal berede os på kapacitetsproblemer på de store projekter", siger han i en pressemeddelelse og fortsætter:

"I en situation, hvor alle lige fra ingeniører til entreprenører har meget at lave, opstår der nemt flaskehalse i enkelte regioner eller inden for nogle specialistområder".

Og i et travlt marked, hvor alle er i sving, er der mulighed for, at priserne stiger. Derfor opfordrer Henrik L. Bang sine medlemmer til at analysere markedssituationen grundigt, inden de udbyder deres opgaver. Timing i forhold til andre projekter kan nemlig være afgørende for gode priser.

Derudover ser han gerne et større udbud af leverandører. Enten ved at entreprenørvirksomhederne øger kapaciteten, eller at nye udenlandske aktører etablerer sig på det danske marked.

"Et stabilt dansk marked må være interessant for udenlandske aktører", siger han og opfordrer også sine medlemmer til have en international tilgang til deres udbud.

Kapacitetsudfordring mærkes

Kuben Byg er en af de ejendomsvirksomheder, som arbejder i Region Sjælland.

Lige nu er Kuben Byg ved at opføre boligbyggeri med i alt 66 lejligheder i Søndre Havn ved Køge i samarbejde med Casa Nord, og direktør Line Røtting Dornan kan nikke genkendende til et øget aktivitetsniveau og de begyndende kapacitetsudfordringer.

"Vi har eksempler på, at nogle melder pas på en entreprise, fordi de har for travlt. Og det gør jo, at vi bliver nervøse for, om prisen nu stiger", siger Line Røtting Dornan.

"Nogle steder uden for København begynder der at være gang i den. Det er især i Køge, Roskilde og Frederikssund", tilføjer hun.

Læs også:

"

Entreprenør ser ikke flaskehalse og stigende priser

".

Byggepipeline.dk
Byggepipeline.dk er en online oversigt over nuværende og kommende store byggeprojekter med budget over 50 mio. kroner i Danmark (anlægsprojekter undtaget). Websitet, der opdateres fire gange årligt, drives af Bygherreforeningen og Byggefakta i samarbejde med Bygningsstyrelsen og Realdania.
De nyeste tal for byggepipeline.dk dækker projekter, der er planlagt med byggestart fra juli 2016 til og med juli 2017.
Ambitionen med byggepipeline.dk er større gennemsigtighed i markedet, mere konkurrence og at tiltrække nye spillere fra udlandet. Oversigten kan både bruges af bygherrerne til at planlægge deres udbud, og af entreprenørerne til at planlægge deres tilbud.
Kilde: Byggepipeline.dk


Top 10 udbud i Dk i perioden august 2016 til juli 2017
ProjektRegionByggeartByggestart: år/kvartalBudget i mio. kr.
Opførelse af kraftvarmeværkHovedstadenNybyg2016 / 34400
Nyt Aalborg UniversitetshospitalNordjyllandNybyg2017 / 21100
Opførelse af varmeværkSjællandNybyg2017 / 11000
Nyt Hospital HvidovreHovedstadenNybyg2016 / 4920
Opførelse af boligerHovedstadenNybyg2017 / 2750
Opførelse af kontorbygningerSyddanmarkNybyg2017 / 2750
Sygehus Sønderjylland - Aabenraa - AkutsygehusSyddanmarkKombi2017 / 2700
Opførelse af kraftvarmeværkHovedstadenKombi2016 / 4520
Opførelse af logistikcenterSjællandNybyg2016 / 4500
Opførelse af administration og laboratorierHovedstadenNybyg2016 / 4500

BREAKING
{{ article.headline }}
0.127|