23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Mere viden kan løfte enhver virksomhed

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
Det er et forrygende spændende projekt, som Dansk Håndværk har kastet sig ud i sammen med studerende fra Roskilde Universitet (RUC). Fem af Dansk Håndværks medlemsvirksomheder skal sammen med en række studerende fra RUC forsøge at afdække en række af de meget store potentialer, der ligger i at have akademikere ansat i små og mellemstore håndværksvirksomheder.

De studerende skal populært sagt mellem rundsave og Rio-net folde deres kompetencer og teoretiske viden ud og omsætte alt det, de ved, til praktisk arbejde.

Det er et ambitiøst projekt. Ikke mindst fordi mange små og mellemstore håndværksfirmaer driver deres virksomhed ud fra principperne "det går nok" og "det taler vi om". I en hektisk dagligdag er der ofte ikke tid til at skabe systematik og overblik eller til at forbedre og effektivisere arbejdsprocesserne. Det kan akademikerne hjælpe med, og måske vil der ad åre kunne opstå et akademisk speciale, som netop sigter mod ansættelse i små og mellemstore vriksomheder.

Det allervigtigste er imidlertid, at virksomhedsejeren giver sig tid til at deltage i projektet. Det er ham, der kender arbejdsrutinerne og virksomhedens DNA.

Hans viden og visioner er nøglen til at kunne udvikle og effektivisere virksomheden. I den akademiske verden står man altid på skuldrene af den viden, som andre har frembragt. Sådan er det også i de små og mellemstore virksomheder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094