23948sdkhjf

Arbejdsmarkedsuddannelser skal opdateres

Regeringen har nedsat en ekspertgruppe for voksen-, efter- og videreuddannelse, der skal sikre bedre kvalitet og struktur på voksen- og efteruddannelsesområdet
AMU-systemet opfylder ikke arbejdsmarkedets behov for videreuddannelse. Derfor har Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling nedsat en ekspertgruppe, der skal højne niveauet for videreuddannelse. Det fortæller ministeriet i en pressemeddelelse.

"AMU-systemet har over en årrække været udfordret. Derfor tror jeg, der er behov for nogle grundlæggende ændringer i det offentlige voksen- og efteruddannelsessystem. Og det kræver, at der ses med nye øjne på hele voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Derfor har vi som led i trepartsforhandlingerne nedsat ekspertgruppen for voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU). De skal se nærmere på løsningsmodeller for de nye krav voksen- og efteruddannelsesområdet står overfor", siger børne-, undervisnings-, og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby i pressemeddelelsen.

Gruppens medlemmer

Jørgen Søndergaard, forhenværende direktør for SFI, skal være formand for ekspertgruppen for voksen-, efter- og videreuddannelse. Han skal lede arbejdet i tæt dialog med arbejdsmarkedets parter frem mod maj 2017. Arbejdet skal munde ud i løsningsmodeller for et mere fleksibelt, målrettet og bæredygtigt VEU-system. Gruppen består af i alt seks udvalgte eksperter, der hver især bidrager med relevante perspektiver på voksen- og efteruddannelse. Ud over Jørgen Søndergaard består ekspertgruppen af Nicolaj Kristensen, professor ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Hanne Shapiro, innovationschef ved Teknologisk Institut, Kjeld Møller Pedersen, professor på Syddansk Universitet, Morten Binder, direktør i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Stina Vrang Elias, direktør i tænketanken DEA.

Der nedsættes i tilknytning til ekspertgruppen en referencegruppe og følgegruppe bestående af arbejdsmarkedets parter. Referencegruppen inddrages løbende fra start til slut med viden, idéer og input samt vurdering af foreløbige resultater.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125