23948sdkhjf

Arkitekttegningen vender tilbage

Den velafprøvede skitse på papir lever og har det godt. Dette års konkurrence fra Arkitektskolen Aarhus og tegnestuen Schmidt Hammer Lassen, der hylder arkitekttegningen, får dog et tydeligt digitalt aftryk
Arkitektskolen Aarhus, arkitektvirksomheden Schmidt Hammer Lassen Architects, armaturproducenten Vola og Statens Kunstfond har åbnet for dette års tegnekonkurrence "Drawing of the Year" målrettet danske og udenlandske arkitektstuderende, der med stor kunstnerisk indlevelse og nerve vil hylde arkitekttegningen, en praktisk kunstform der gennem århundreder har dannet fundament for de bygninger - og landskaber - vi kender i dag.

Digital teknologi

Men selv om Drawing of the Year-dysten holder fast i de gamle dyder - i år med temaet "Habitation" - har teknologien alligevel sneget sig ind.

Den digitale teknologi med for eksempel 3D-renderinger og overbliksskabende 4D-redskaber for rådgivere og udførende er efterhånden så udbredt og indarbejdet, at dette års konkurrence vil fokusere på skitser og tegninger skabt ved at bruge digital teknologi.

"The aim of the competition is to continuously explore new tendencies in architectural drawing and challenge the use of new techniques and mixed media", skriver konkurrencearrangørerne til sit internationale publikum.

Nogle af de spørgsmål, der måske bliver besvaret er:

Hvordan kan digitale tegninger udtrykke talent og kunstneriske færdigheder?

Hvordan kan digitale tegninger skubbe til grænserne for vores forståelse af og modtagelse af menneskelige bosteder?

Og hvordan kan den digitale teknologi bidrage til vores forståelse af tegningen som et håndværk?

Tegningerne udstilles

Alle emner og lokaliteter vil være i spil, lige fra motiver fra megabyer over forstæder til landets forvandling.

Alle bidrag fra arkitekturstuderende fra hele verden accepteres og en internationalt sammensat jury vil belønne de bidrag, der inspirerer og engagerer i arkitektur som en kunstform.

Tegningerne vil blive udstilet på Arkitektskolen i Aarhus efter konkurrencen, og en bog med udvalgte tegninger vil blive udgivet.

Der er frist for deltagelse 1. november.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.984