23948sdkhjf

JCB-importør henter ny salgschef fra branchen

Tidligere landmand og maskinstationsejer skal sætte ny gang i salget hos Nicolaisen og Larsen
Nicolaisen & Larsen A/S har ansat Kim Damgaard som salgschef. Kim Damgaard starter i sit nye job i dag og afløser Mads Pedersen, som langsomt trækker sig fra posten.

Som ny salgschef skal Kim Damgaard være med til at indfri Nicolaisen & Larsens ambitioner om øget vækst. Med sin erfaring fra lignende stillinger, har han været en betydningsfuld spiller i at opbygge salget af blandt andre Doosan, Case og Komatsu i Danmark. Derfor er Kim Damgaards ekspertise vigtig for at opnå Nicolaisen & Larsens visionen om, at gøre firmaet til kundernes foretrukne maskinleverandør.

Stor erfaring

"Kim passer godt ind i virksomhedens setup på grund af hans store erfaring fra branchen", siger adm. direktør Morten Krusborg til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Før Kim Damgaard i sin tid slog sig på salget af en­treprenørmaskiner, var han selvstændig landmand og maskinstationsejer.

"Igennem 13 år drev jeg landbrug og maskinstation, så jeg mener bestemt, at jeg kender til kundernes udfordringer og behov. I de sidste 16 år har jeg arbejdet med entreprenører og opbygning af de lidt større maskiner. Det er et område, som Nicolaisen & Larsen ikke hidtil har fokuseret så meget på, men det er bestemt et marked, der har stor inter­esse for os, da JCB har maskinerne til det" siger Kim Damgaard.

"Nicolaisen & Larsen er specielt kendt for rendegravere, teleskoplæssere og kompaktmaskiner. Dog mener jeg, at JCB har nogle rigtig gode gravemaskiner og gummihjulslæssere, også i de store størrelser, og dem skal vi sælge flere af," siger Kim Damgaard.

"Det bliver spændende at få Kim i gang," konstaterer Morten Krusborg.

"En af Kims første opgaver er at udbygge salgsorganisationen, så den matcher vores strategi".

Kim tilføjer:

"Min opgave bliver at sætte det bedste hold. Det kan ske gennem uddannelse, en effektiv organisering og gennem rekruttering. Derudover vil det i første omgang også være min opgave at tage mig direkte af nogle nøglekunder, hvorved jeg i et vist omfang vil få direkte kontakt til kunderne".

"Nicolaisen & Larsen er en spændende virksomhed med et godt produktprogram, og jeg glæder mig til at komme i gang med opgaverne, som ligger foran mig", siger Kim Damgaard.

Kim Damgaard bliver også smidt lige ud i det, da han naturligvis er at finde, når Nicolaisen & Larsen afholder demo-dage 23. og 24. september på Ulfborg Kjærgaard.

Læs også: " Ny linje skal øge væksten ".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.266