23948sdkhjf

Politisk uenighed om sikring af broer

Socialdemokrater kræver undersøgelse af omfanget af stenkast fra motorvejsbroer
På Christiansborg har weekendens dødsfald på den fynske motorvej også udløst politisk debat om, hvordan man forhindrer lignende ulykker på motorvejene. Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen har afvist, at en løsning er at skærpe sikkerheden på motorvejene. Men Socialdemokraterne har efterfølgende bedt transportminister Hans Christian Schmidt (V) om at undersøge omfanget af de livsfarlige stenkast.

”Vi har de senere år flere gange set, at der bliver kastet sten og andre ting ned fra broerne. Det gør bilisterne utrygge, og derfor skal vi have en kortlægning af omfanget,” udtalte Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, forleden til nyhedsbureauet Ritzau.

”Viser det sig, at omfanget af ulykker er større end hidtil antaget, så skal vi diskutere, hvilke foranstaltninger, der skal træffes. Det er ikke godt nok at sige, at det her drejer sig om dumhed, og at der ikke kan gøres noget. Det er for slapt at acceptere, at bilisterne skal køre rundt og være bange for, at noget kommer flyvende ned mod dem,” tilføjede hun.

Læs også: " Stenkast har kostet mange liv og ført til ny lovgivning i udlandet ".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079