Stenkast har kostet mange liv og ført til ny lovgivning i udlandet

Som reaktion på et stigende antal episoder med stenkast, har flere delstater i USA og Australien besluttet at opsætte sikkerhedshegn på broer

Vejdirektoratet afviser, at det giver mening at opsætte hegn ved danske motorvejsbroer for at forhindre stenkast mod biler. Men i udlandet har man flere steder indført ny lovgivning og afsat penge til at sikre vejene bedre mod dødsensfarlige flyvende objekter.

Tiltagene er sket som reaktion på et stigende antal stenkast fra broer. Det gælder ikke mindst i USA, som i de senere år har været hjemsøgt af et stort antal tragiske episoder, hvor mennesker er blevet dræbt eller alvorligt såret af sten eller andre tunge ting nedkastet fra broer.

Broer evalueres

I staten Pennsylvania har senator Gene Yaw for nylig fremsat forslag om at opføre sikkerhedshegn på udvalgte motorvejsbroer. Det gælder særligt broer i byområder, som har fortove og ligger i nærheden af skoler. Hver gang der indtræffer en ny episode med stenkast, bliver broen evalueret med henblik på at beslutte, om der skal opføres et hegn på broen.

Lovgivningen følger en meget omtalt episode fra 2014, hvor en 52-årig skolelærer, Sharon Budd, fik livsvarige mén, efter en gruppe teenagere kastede sten fra en bro over motorvej I-80 mod bilen, hvor kvinden sad sammen med sin mand og datter. De skyldige er alle idømt fængelsstraf, men Sharon Budds mand begik selvmord for blot tre uger siden.

I nabostaten Ohio har lovgiverne ligeledes reageret på den tragiske ulykke. Her blev det i starten af 2016 besluttet at udvide retningslinjerne, så alle nye motorvejsbroer skal have sikkerhedshegn. Og i løbet af de næste fem år får yderligere 167 broer i Ohio sikkerhedshegn.

Ohio har siden 2009 ifølge lokale medier efterforsket mindst 87 episoder, hvor en bilist rapporterede, at nogen kastede sten eller andre objekter fra en bro ned på vejen.

Allerede i 1985 fremsatte delstatens trafikstyrelse forslag til ny lovgivning om at opsætte hegn på motorvejsbroer for at adressere den stigende bekymring over nedkastede objekter. I den forbindelse blev alle broer analyseret og klassificeret efter eksempelvis beliggenhed, størrelse, nærhed til skoler, eller om der tidligere havde været episoder med stenkast fra den pågældende bro. Alle broer, der scorede højt på risikoskalaen, skulle dernæst have monteret et sikkerhedshegn i op til 3,7 meters højde.

Sikkerhedshegn i Australien

Australien har ligeledes oplevet mange tilfælde af stenkast mod biler. Det fik tilbage i 2009 delstaten ACT til at afsætte penge til at opsætte sikkerhedshegn på 14 broer rundt om hovedstaden Canberra.

Herhjemme døde en 33-årig tysk kvinde i weekenden, efter en 30 kilo tung sten ramte familiens bil, da den kom kørende af den fynske motorvej mod Jylland. Det har sat gang i en debat om, hvordan lignende ulykker kan undgås.

Vejdirektoratet mener dog, at det vil være alt for dyrt at sætte hegn op ved alle motorvejsbroer i forhold til effekten.

”Hvis vi skulle sikre de vigtigste broer mod stenkast, ville der måske blive tale om et par hundrede broer, hvor det skønsmæssigt ville koste mellem en halv og en hel mio. pr. bro,” siger områdechef Erik Stoklund Larsen fra Vejdirektoratet til Jyllands-Posten.

Han skønner, at der findes mellem 850 og 1000 broer over statens veje.

Bro kan sikres for 200.000 kr.

Men som beskrevet i Licitationen - Byggeriets Dagblad i tirsdags, vurderer Ishøj Hegn, der er en af landets store leverandører af hegnsløsninger, at en bro kan sikres for omkring 200.000 kr.

”Det er muligt at lave en slags tunnelhegn af enten trådhegn eller panelhegn. På en to- eller firesporet vej kan man ikke lukke i toppen af broen, men i stedet opsætte et lodret hegn på begge sider af broen med en vinkel, der vender indad i omkring 45 grader, og med tre-fire tråde med 10 centimeters mellemrum. Hegnet vil nå op til en højde på ca. 2,5 meter, og det vil ikke være muligt at kaste genstande hen over det,” siger Steen Holm, adm. direktør i Ishøj Hegn.

Hos Dansk Byggeri mener branchedirektør Niels Nielsen også, at det rent teknisk kan lade sig gøre at sikre broerne, men kun i et vist omfang.

”Men for det første ville det være meget dyrt at gennemføre, og for det andet er det måske heller ikke sådan et samfund, vi skal have. Jeg synes også, vi skal tænke på, at der i et samfund som det danske – såvel som i alle andre – altid vil være personer, som af helt uforståelige grunde kan finde på at lave sådan nogle forfærdelige ting,” siger Niels Nielsen, som repræsenterer Danske Anlægsentreprenører. Han tilføjer:

”Teknisk kan man selvfølgelig godt afskærme vores broer, men det vil dels betyde noget for udseendet, og dels vil man nok bare finde på andre måder at øve hærværk”.

Læs også: " Politisk uenighed om sikring af broer ".

FAKTA: Mange dødsofre for stenkast
Danmark 2016: En 33-årig tysk kvinde dør efter et stenkast på motorvejen ved Langesøvej nær Blommenslyst på Fyn. Hendes mand kommer alvorligt til skade, mens parrets femårige barn slipper med skrammer
USA 2014: En 52-årig kvindelig skolelærer fra Ohio bliver livsfarligt såret, da en gruppe teenagere kaster sten mod hendes bil fra en motorvejsbro i Pennsylvania. Hendes mand begår selvmord to år senere
USA 2010: En 23-årig kvinde dræbes, da to drenge på 15 og 16 år kaster sten mod hendes bil nær Rockingham, North Carolina
England 2010: En 47-årig mand dør, efter en gruppe drenge i 10-års alderen kaster sten gennem vinduet på hans lastbil i Kent
New Zealand 2005: En 20-årig mand dræbes i sin bil, da en 8 kilo tung betonklods kastes ned fra en bro ved Ngatai Rewiti. En 14-årig dreng idømmes fire års fængsel for manddrab
USA 2003: En 33-årig kvinde dræbes i sin bil, da en 15-årig dreng kaster en stor isklump ud fra en bro ved Allentown, Pennsylvania
Tyskland 2000: Nær Darmstadt dræbes en 20-årig kvinde, mens hendes bedstemor bliver livsfarligt såret, da en gruppe teenagere kaster sten mod deres bil. Bilen rammer efterfølgende en anden bil og dræber en 41-årig kvinde
Kilde: Wikipedia