REGION HOVEDSTADEN
KØBENHAVN
GårdhaveTeknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune indstiller, at byfornyelsesforslag om etablering af Fremtidens Gårdhave ved Askøgade vedtages endeligt. Teknik- og Miljøudvalget har sagen på dagsordenen i dag.
Fremtidens Gårdhave ved Askøgade er det andet af tre forsøgs- og demonstrationsprojekter, der skal udvikle metoder til, hvordan københavnske gårdhaver kan bidrage til at håndtere regnvandet lokalt. Projekterne skal udvikle frodige regnvandsløsninger, der er særligt velegnede til gårde, og som kan kombineres med leg og ophold og skabe gode rammer for beboernes hverdagsliv og fællesskab. De øvrige to projekter er Fremtidens Gårdhave ved Skt. Kjelds Plads i Klimakvarteret på Østerbro, som er besluttet, og Fremtidens Gårdhave ved Straussvej i Sydhavnen, der netop er indledt dialog med beboerne om at udvikle.